Ud at se
Besøg Gottorp Slot

08 Gottorp Hans P lille opl P1000218

Gottorp Slot er tysk men med en spændende historie i Danmark også.

Slottet stammer tilbage fra 1400 tallet, men det nuværende slot stammer fra 1703. Slottet er ombygget flere gange, men der findes stadig autentiske rum i slottet. Det firefløjede slot rummer mange skatte, bl.a. en af Tysklands største arkæologiske samlinger, som giver et overblik fra kulturhistorien i Slesvig-Holsten til stenalderens jæger-samler samfund. Enestående fund er blandt andre fundet af Nydamsbåden, der med sine 23 meter kunne krydse åbent hav, de kostbare offerfund fra Thorsberg og de fantastisk velbevarede moselig fra Windeby og Rendswüren. I 1600 tallet var Gottorp under hertug Frederik den III. Et samlingspunkt for Europas tænkere.
Slottet har ført en omtumlet tilværelse. Der har været hospital, dansk kaserne, tysk kaserne og meget mere. Slottet er også blevet erobret af Danmark og i den forbindelse fjernede vi alle værdigenstande og sågar også alle træer og planter i slottets nye parterrehave.
Kolonihaveforbundets konsulenter besøgte i september 2014 slottet og ved ankomsten til Gottorp Slot blev vi smukt modtaget af Prinzessin Anne Dorothea, der gav en excellent gennemgang af slottets mange seværdigheder, de mange sale med kirkekunst, de udsøgte samlinger af dansk og tysk kunst fra 1800-tallet, samt ikke mindst Kapellet, det eneste rum på slottet, der har overlevet århundreder. Den genetablerede barokhave beliggende uden for slottet, en terrassehave analog Frederiksborg Slotshave, er et besøg værd. Slottet på en ø og haven der rejser sig på søens bredder. Haven er også berømt for sit globushus og er det første barokanlæg i Europa i denne kategori.
Hans Preisler, Havebladet 4/2015

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk