Ud at se
Herregården Gammel Estrup

28 Gl Estrup051

Hvis du interesserer dig for planter og haver som de blev dyrket og udformet tidligere er et besøg på Landbrugsmuseet i Auning værd at overveje

 


Herregården Gammel Estrup ligger smukt i det bakkede Djursland med sine røde mure, høje tårne og fredfyldte omgivelser. Herregården kan føre sin historie tilbage til 1300-tallet og har lige indtil 1926 været i samme slægts eje. Det var Eske Brock som i 1600-tallet udbyggede og renoverede slottet, så det i dag står som et fornemt billede fra renæssancetiden. Da han ingen sønner have, arvede Scheel, som Eske Brocks datter havde giftet sig med, slottet, og indtil 1926 gik slottet i arv til den ældste søn. I 1926 afskaffede man landsafløsningen. Og der var nu 11 der skulle arve, hvorefter man valgte at sælge.

 

 

Herregårdsmuseum

 

I 1930 indstiftedes det selvejende fond "Gammel Estrup Jysk Herregårdsmuseum", som overtog slottet, der nu fungerer som herregårdsmuseum. I 1969 købte Staten avlsbygningerne og Dansk Landbrugsmuseum flyttede ind. Her kan man besigtige landbrugsmakiner og –redskaber. Polakhuset, Landbrugsbotanisk have, Humlehaven, Æbleplantagen, den gamle smedie, bigården, karpedammene samt Barokhaven og Orangerierne.


Haverne

Landbrugsbotanisk have blev anlagt i 1993 og er bevaringscenter for gamle sorter af kulturplanter fra både mark og have. Haven består af seks afsnit: husrådsplanter, markafgrøder, prydhaven , den moderne køkkenhave, grøntsagshaven og bærhaven. Haven er anlagt på samme sted og i samme udformning som gamle haveplaner fra 1902 viser, og hvert bed er på ca. 1.000 m2 omkranset af en meter høje lindehække. Humlehaven er fra 1975 ligesom æblelunden, der består af 263 gamle danske sorter ud af de 300 man kender i dag. Her kan man købe et æbletræ med hjem. 11 sorter som Per Smeds æble, Bedstefars æble, Signe Tillisch og Skovfogd tilbydes.
28 Gl Estrup050Barokhaven og Orangerierne er anlagt 2003-2006 – også efter den gamle haveplan fra 1802 – en i ny fortolkning af landskabsarkitekt Kirsten Lund Andersen.
Afdelingsgartner Søren Leegaard passer og plejer de grønne anlæg sammen med 10 ansatte i beskyttede stillinger.
Hans Preisler, Havebladet 3/2012

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk