Ud at se
Planteskole og kunst

10 DSC 6336

For mange af os er det en lille udflugt, når vi skal på planteskolen for at købe planter. I Thisted har Ole Heide stille og roligt igennem årene udviklet sin planteskole, så det er en inspirerende kombination af planter og kunst.

 

 

 

 

Planteskolen har ligget på Simons Bakke 122 fra 1936, da Ole Heides forældre startede den. Ole Heide er uddannet planteskolegartner, og efter nogle år i udlandet vendte han tilbage til planteskolen i 1971. Helt fra sin pure ungdom har Ole Heide interesseret sig for kunst. Denne interesse har han formået at kombinere med sin passion for planter, så han i dag har skabt et fascinerende sted, hvor man nok kommer for at købe planter, men også kan købe malerier af en russisk kunstmaler, der tilbringer sommeren i planteskolen. I år for 13. år i træk.

 

Syrener er et kapitel for sig

 

 

Ole Heide er lidt af en filosof men også en praktisk mand. I 1980'erne begyndte han at interessere sig for syrener og fra begyndelsen af 1990'erne begyndte han at samle seriøst. Som han siger: "Syrenerne var ledige. Der var ingen der rigtigt interesserede sig for dem mere, så hvorfor skulle jeg ikke tage dem op". I dag har han Europas største samling af syrensorter. Mange af dem kommer fra Rusland, hvor man fortsatte forædlingen, som man mere eller mindre tabte interessen for i 1930'erne i Europa og USA. Fra 1950'erne begyndte de syrensamlinger, der var, at forfalde fordi ingen mere interesserede sig for syrener. Der er ca. 400 syrensorter i planteskolen.
Planteskolen har en hjemmeside, www.heidesplanteskole.dk, hvis du vil vide lidt mere om planteskolen.
Grethe Bjerregaard, Havebladet 3/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk