Havens problemer
Væksthussnudebille

Iagttagelse: Den holder til på forskellige planter i væksthuset.

Væksthussnudebillen æder af bladene fra randen, så det ser ud som den er klippet med en billetklipper. Den kaldes populært for ”billetklipperen”. Også rødderne angribes, det ses først når rødderne er svækkede. Graves planten op kan der omkring roden findes 15 mm lange hvide larver.
Årsagen: Væksthussnudebillen er 8-10 mm lang med en kort snude. Kan ikke flyve, men kravler rundt. Er et natdyr, lyses med en lommelygte når det er mørkt, er der mulighed for at se dem.
Larverne æder løs på rødder, der kan være 10-15 stk. pr. plante.
Livscyklus: Æg lægges uden befrugtning, biller kommer fra pupper sidst i juni og æder voldsomt de kommende 5-7 uger. Samtidig udvikler de æg, der lægges en måneds tid efter. De små larver klækkes og æder løs af rødderne, indtil det bliver koldt. Om foråret forpupper de sig, og så er ringen sluttet.
Hvad kan gøres: Hjemkøbte planter skal ikke straks ind i væksthuset men i en periode observeres udenfor under plastfolie om der er symptoner på angreb. Ellers pottes om i en ny, ren potte. Der kan købes (er dyrt) nematoder til bekæmpelse, læs brugsanvisningen grundigt for at opnå god bekæmpelse.
Jann Poulsen, Havebladet 2/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk