Havens problemer
Rosernes sygdomme og skadedyr

12roser2012025

Mange synes at roser hører til i enhver have. Andre vil gerne være fri for dem

 

Erfaringen med roserne kan været et problemfyldt bekendtskab.
Roser er smukke med blomster og dufte, men der er mange skuffelser - sygdomme og skadedyr er vanskelige at bekæmpe, og alle problemerne er endda ikke nævnt her. Det er vigtigt at vælge sunde roser og give planterne de rette vækstvilkår såsom dræn, vand og gødning.


Svampesygdomme


Meldug

 ses som en hvidlig, melagtig belægning først og fremmest på stilkene lige under blomsterknopperne, på unge blade og årsskud. Angrebene ses fra midten af juli, men der kan være svage angreb allerede fra midten af juni. Det er især i tørre perioder med kraftig nattedug, at der ses meldug, se billedet herover.

Hvis roser er placeret hvor der er varmt, tørt, mod syd og under udhæng er de særlig udsatte for at få meldug. Ligeledes hvis roserne mangler vand, står for indeklemt, for meget kalk i jorden (roser foretrækker ph 6,5). Det er vigtigt at grundvande med passende intervaller for at undgå meldug, samt fjerne angrebne blade og skud.
For at opnå et godt resultat med roser bør der tages en jordprøve, der viser jordens ph (kalktallet)
Rust ses i tre stadier 1. rustrøde blærer på unge grene, 2. orange pletter på de grønne blades underside og 3. på de angrebne blade omdannes de orangegule sommersporer til sortagtige hvilesporer og disse kan overvintre.

 

Rustangreb

starter i et koldt og fugtigt efterår og kan ses om foråret i stadie 1. I juni udvikles stadie 2. 

Følgende årsager fremmer rust: dårlige drænforhold, der er ikke luft nok omkring roserne, fugtigt og koldt efterår med efterfølgende fugtigt forår, samt megen regn.
Bekæmpelse sker ved manuelt at fjerne blade, forbedre drænforhold, sørge for god luftcirkulation, vande roserne nedefra, brug ikke vandspreder og slet ikke i en lang periode, siveslanger er glimrende.


Stråleplet

12stråleplet2012026ses som brunlige, sorte pletter på de grønne blades overside. Pletterne "stråler" ud mod bladranden. Der bliver gult omkring pletterne og til sidst falder bladene af. Angrebene starter som regel for neden på rosenplanten.

Følgende forhold har indflydelse på angreb af stråleplet: 1. fugtigt forår, og i det hele taget køligt, fugtigt vejr. 2. Mangel på vand og gødning. Overdreven gødskning, især gødning med megen kvælstof.
Er der behov for at vande så vand nede fra. Vandes med spreder bliver bladene våde på oversiden og dermed øget risikoen for angreb. Siveslanger er gode når der skal vandes.
Dræn og luftcirkulation skal ligeledes være tilgodeset. Angrebne blade fjernes manuelt. Også blade der ligger på jorden. Overvintrede syge blade kan sprede svampesporer om foråret. Når roserne har blomstret første gang kan planterne klippes kraftigt tilbage og angrebne plantedele destrueres.
Der er forskellige bekæmpelsesmuligheder, men ingen der er 100% effektive, svampe er vanskelige at bekæmpe, der dannes jævnligt nye racer. Bruges færdigkøbte midler skal der behandles jævnligt og midlerne er ikke helt billige. Der er forskellige husråd såsom sprøjtning med skummetmælk, brændenælde- eller morgenfruevand, regnfang, agerpadderok, hvidløgsekstrakt, tangmel, tomatekstrakt, vellugtende kamille - men effekten er meget variabel.
Det bedste råd er at give planterne optimale forhold: god veldrænet jord, vande med siveslange, luft mellem - og i planterne, fjernne angrebne blade, klippe syge, døde og angrebne (partier af i det tidlige forår. Roserne må ikke mangle kalk og gødning skal de også have (N-P-K men ikke ren kvælstof (N)).


Skadedyr


Bladlus

bladlus roser139der angriber roserne er grønne og 4 mm lange. I juni placerer de sig på de unge blade og skudspidser, gerne lige under blomsterknopperne der forkrøbles og ofte ikke springer ud. 

Der udvikles flere generationer af lus i løbet af sommeren. Lus føder levende unger ved jomfrufødsel, og er kønsmodne efter få dage, derfor er der i perioder mange lus. Først på efteråret fødes hannerne, og efter parring lægger hunnerne små, sorte æg, der overvintre på planterne.
Plantedelene, hvor lusene opholder sig, bliver fedtede af lusenes sukkerholdige ekskrementer, der kaldes for honningdug og som danner grobund for forskellige svampearter, især sodsvampe, der danner en sort belægning.
En kold vandstråle kan skylle lusene bort fra planterne. Insektsæbe kan bruges. Småfugle med unger bruger mange lus til foder. Mariehøns og andre nyttedyr tager også mange lus.
Opsæt fuglekasser.


Skumcikade

er et ca. 6 mm langt insekt som holder til i græs men lægger sine æg på grønne plantedele. Ses som en skumklat ofte i bladhjørnerne, hvori der er en lille larve. Gør ikke planten nogen skade. Bekæmpelse: spul med vandslange.


Rosenvikler

ligner en lille sommerfugl, der lægger sine æg i maj/juni og videre hen på sommeren. Larven kommer først ud til næste forår, spinder bladene sammen, og gnaver af dem, ligeledes af blomsterknopperne. Angrebne blade pilles af. Evt. sprøjtes med insektsæbe.

 

Rosenskudborer

er en sort hveps, der lægger æg i maj/juni i skudspidserne. Larverne gnaver sig i løbet af 3-4 uger 3 cm ned i skuddet. Søger ud, falder ned på jorden, graver sig ned og overvintre. 

Angrebne skudspidser klippes af og destrueres. Mekanisk renholdelse mellem planterne med kultivator eller tilsvarende.

 

Mosegrise

elsker rosenrødder. De lever i 10- 30 cm dybe, underjordiske gange hvor de formerer sig stærkt. Mosegrise kan være til stor gene, selv store rosenbuske kan de tage livet af ved deres gnaven på rødderne. Der er desværre ikke effektive metoder at komme af med mosegrise på.

 

Muldvarpe

kan være irriterende men de gnaver ikke på rødderne, de søger kun regnorme omkring rødderne.

Jann Poulsen , Havebladet 3/2012

 

 

 

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk