Havens problemer
En ny generation på vej

 

Både vejr og vind er afgørende for hvor tidligt anden generation af skadedyr er fremme, og hvor aggressive de er.

Måske har man undgået de værste sygdomme og skadedyr i første del af sommeren, men der er intet som kan garantere, at den anden halvdel bliver lige så problemfri. Tværtimod har mange skadedyr en anden generation af larver, som er meget mere aggressive end første.

 

Temperatur

Temperaturen er meget afgørende for skadedyrenes udvikling. I nogle tilfælde følger de forskellige udviklingstrin så hurtigt efter hinanden, at der bliver plads til en ekstra generation. Eksempelvis kan nævnes, at ageruglens æg klækkes efter 10 dage, hvis temperaturen 17 grader, men allerede efter 5 dage hvis temperaturen er 25 grader. Er temperaturen 12 grader vil 80 procent af larverne gå til. Hertil kommer, at bygevejr også vil skade larverne. Det kan udnyttes ved hyppige kunstvandinger.

 

Anden generation

Porremøllet er en lille sommerfugl med to generationer, hvor især anden generation, der fremkommer i juli-august, gør skade. De unge larver fremkalder vinduesgnav i bladene, der får et laset udseende. Senere gnaver larven sig videre ned i porren til hjerteskuddet og porren er uanvendelig.

 

Undtagelsen

Skadedyrene trives bedst, hvis vejret er varmt. De fleste svampesygdomme har det anderledes. Det gælder blandt andre løgskimmel, der især optræder i somre med stor nedbør.
Angrebet viser sig som en fin, gråviolet skimmel på toppen. En anden svampesygdom er løggråskimmel der normalt angriber når toppen knækker og løgene er ved at være klar til høst. Man kan ikke forhindre angrebet, men man kan begrænse skaden ved at tage løgene op og bevare dem et tørt sted efter at de er pudset af for angrebne løgskæl.
Løgfluen har tre generationer hvoraf første generation er den mest alvorlige modsat det normale.
Løgfluen overvintrer som puppe i jorden for senere som larve at trænge ind i rodhalsen.

 

"Orm" i bælgen

Ærteviklerne, der er årsag til "orm" i ærterne, kan være aktive fra midten af juni frem til midten af august. På stille sommeraftener kan man opleve fluerne flyver rundt for at finde ærteblomster. Lykkes det, lægges æggene på plantens blade og ikke på bælgene. Efter en uge klækkes æggene, hvorefter larven gnaver sig gennem bælgen til ærterne, som de begynder at æde af. Angrebet kan undgås ved at dække planterne med fibernet eller insektnet i planternes blomstringstid. Det er vigtigt at lægge nettet på om dagen, hvor fluerne er i ro. Om aftenen risikerer man at lukke fluerne inde bag nettet. En anden løsning kan være at så ærterne tidligst muligt, så snart jorden er bekvem.

 

Ufredelige duer

Ærter kan også angribes af et meget synligt skadedyr, nemlig duerne. Her kan det ikke nytte at vente med at dække planterne til de blomstrer. Det skal ske allerede fra såningen, hvor duerne er enormt dygtige til at finde frøene. Lykkes det ikke, generer duerne sig ikke for at tage toppen af de fremspirede planter. Det er derfor nødvendigt at dække planterne med net, der skal være hævet over jorden på trådbuer. Fladdækkes med jordbærnet vil duerne frækt vandre rundet på nettet og tage sig af retterne.

 

Angriber roden

Fælles for kålfluen og gulerodsfluen er at de begge lægger deres æg omkring planterne.
Gulerodsfluens larver vandrer herfra ned i jorden, hvor de efterlader rustfarvede gnav. Kålfluens larver gnaver af rodhalsen så optagelse af vand og næring hindres. Det første tegn på angreb viser sig derfor ved at planterne hænger i sol. Trækker man planterne op, kan man ikke undgå at se et mylder af maddiker. Der bliver ikke hoveder af den kål.
Eigil Bisgaard Jensen, Havebladet 3/2015

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk