Havens problemer
Effektiv indsats mod dræbersneglen

 

24-25 parring Mia IMG 3064

Dræbersnegle er hermafroditter og her overfører de sæd til hinanden, så de bagefter kan lægge æg.

 

Dræbersneglen er kommet for at blive og befinder sig lidt for godt i det fugtige danske klima. Den bør bekæmpes af haveejere i fællesskab, så det fortsat er sjovt at have køkkenhave.

 

Der hersker lidt tvivl om dræbersneglens oprindelse, og der er ikke helt enighed om, at det er Den iberiske skovsnegl, som man ellers ofte har hørt den blive kaldt. Men den stammer med al sandsynlighed fra Sydeuropa, hvor den ikke betragtes som et skadedyr, formentligt på grund af det tørre og varme klima og forekomsten af naturlige fjender. Den kom sandsynligvis til Danmark med importerede potteplanter i starten af 1990'erne, hvorefter den bredte sig med stor hastighed. På grund af dens effektive formering og masseødelæggende adfærd fik den hurtigt det lidet flatterende navn: Dræbersneglen.

 

Sneglens biologi

24-25 aeg Mia IMG 3728Dræbersneglens æg ligger i klynger af 30-50 æg og dukker ofte frem, når man fjerner noget råddent plantemateriale eller en presenning. De kan overhældes med kogende vand eller fodres til noget fjerkræ.

 

Dræbersneglen er tvekønnet og lægger omkring 400 æg på én sæson. De fleste voksne snegl dør om efteråret, og de små nye snegle, der klækker før vinteren, graver sig ned og kommer frem i april måned. Æg, der ikke ligger alt for udsatte for frost, vil også overvintre. Dræbersneglen spiser stort set alt og lokkes af duft fra planter som tagetes og krydderurter og planter i forrådnelse. Skadebilledet efter en dræbersnegl er ret tydeligt, idet den ofte lader bladnerverne sidde tilbage som et fint netværk og efterlader et glinsende slimlag.

 

Bekæmpelse med indsamling

24-25 skadebillede Mia IMG 1936Skadebilledet efter en dræbersnegl er ikke til at tage fejl af med spor af slim og gnav. Man bør ikke spise utilberedte afgrøder, hvor dræbersneglen har færdedes, da den også spiser dyreekskrementer og kan være inficeret med coli-bakterier.

 

 

 

Jo tidligere på året man sætter ind med sneglejagten jo bedre, så undgår man, at de når at lægge æg første gang og at disse æg klækkes og bliver til nye snegle, der lægger æd og så videre. På den måde kan man hver gang, man afliver bare én snegl tænke, at nu sparer man haven for tusindvis af snegle. Sneglene er nataktive, men på regnfulde dage vil man også se dem i dagtimerne. På tørre dage er de nemmest at finde om morgenen eller om aftenen, når duggen falder. Man kan lave lokkesteder med lokkemad (en tallerken med øl, mælk eller et halvråddent salathoved), så man ved, hvor de samles. Lader man døde snegle ligge, vil de tiltrække nye, som man så kan tage livet af. Sneglenes æg er runde, skinnende gråhvide og måler 3-4 mm. De findes i små klynger af 30-50 æg i små huller i den fugtige jord, under bunker af planteaffald og i skyggefulde bede med tæt vegetation. Snegle og æg kan indsamles i en spand og overhældes med kogende vand, hvor de dør med det samme. Eller de kan klippes over med en saks eller spade. Ønsker man ikke at bruge de døde snegle som lokkemad til de levende, skal de graves ned.

 

Brug godkendte midler

24-25 faelde Mia IMG 2478En hjemmelavet fælde af en mælkekarton med øl som lokkemiddel er ikke køn, men den kan gemmes af vejen under en busk eller en hæk, og så kan den bare kasseres, når den er fyldt med døde snegle. Lav ikke fælder i små beholdere, der graves helt ned i niveau med jordoverfladen, da de også fanger nyttedyr som løbebiller, der spiser de små snegle.

 

24-25 tang MiaEn grilltang er effektiv til indsamling af dræbersnegle til aflivning.

 

Man skal holde sig langt fra at eksperimentere med kalk og salt til bekæmpelse af dræbersnegle. Det tørrer ganske vist sneglene ud, og produkterne er lette at skaffe i handelen, men de er ikke godkendte til sneglebekæmpelse og særdeles skadelige for jorden. Kalk i de mængder øger jordens pH-værdi markant, og mange planter og smådyr tåler ikke salt. Ferrifosfat er et sneglemiddel godkendt af Miljøstyrelsen, det forhandles under navnene Sneglestop og Ferramol og virker mod alle nøgensnegle. Det indeholder jernfosfat, der får sneglen til at holde med at spise og grave sig ned i jorden. Det bør bruges med omtanke og ikke forebyggende, så man ikke ødelægger havens økologiske balance. Efter én behandling bør der ikke udstrøs igen, førend man har set nye snegle. 2 håndfulde er rigeligt til én behandling på udsatte steder på en almindelig parcelhusgrund.

 

Sneglehegn

24-25 sneglehegn Mia IMG 2186Færdigt sneglehegn i galvaniseret stål koster omkring 6-700,-kr. til et bed på 6 kvadratmeter.

 

Bor man i et område, der er stærkt plaget af dræbersnegle, og hvor naboerne ikke bekæmper, kan projektet virke uoverkommeligt. Hvis man ikke vil opgive grøntsagsdyrkningen, kan man investere i et sneglehegn enten omkring hele haven eller omkring højbede med spiselige urter. De mest almindelige sneglehegn er lavet af galvaniserede stålplader med en kant foroven på 6 cm, der er vinklet i 50 grader, så sneglene ikke kan passere. En lidt dyrere model er at sætte en ring af kobberfolie på højbedets sider, som dræbersnegle ikke kravler over, formentlig fordi de får stød. Elektrisk hegn er også en mulighed, men strømmen skal være så svag, så den kun skræmmer sneglene og ikke slår dem og større insekter og padder ihjel og forskrækker børn og husdyr.

 

Naturlige fjender

Tudser, firben, løbebiller og fugle spiser de små dræbersnegle og deres æg, men den fuldvoksne snegl har ikke ret mange andre naturlige fjender end pindsvin, grævlinger, nogle få fugle og en god gang tørke om sommeren og en lang periode med barfrost om vinteren. Det gælder om at begunstige forholdene for nyttedyrene med grenbunker til pindsvin og krat til fuglene, og har man en varmekompost, kan man bruge den som lokkemad indtil materialet er halvt omsat, så bliver det uinteressant for sneglen som fødeemne og de æg, der er lagt i bunken, vil dø, hvis alt materialet når op på en temperatur på 60 grader. I velfriserede haver med bar jord mellem planterne og ingen vilde hjørner med kompost eller grenbunker er der også dræbersnegle, så det er ikke et argument at holde haven ryddet for at undgå de ubudne gæster, så får man helt sikkert andre problemer som forringet jordstruktur og forhøjet risiko for sygdomme og skadedyr.

 

Hold fjerkræ

24-25 moskusand Mia IMG 7399Moskusænder kan holde bestanden af dræbersnegle nede omkring en køkkenhave, så længe de har vand til at rense næbet for slim. Men kommer man med hele spande fulde af snegle, levner de størstedelen.

 

I haver med høns er der en del færre snegle, fordi de tager sig af æggene og de nyudklækkede snegle først på året. De fuldvoksne snegle tager hønsene dog ikke, men en flok moskusænder eller indiske løbeænder er nogle af de få husdyr, der spiser det proteinrige måltid med velbehag. De kan, hvis muligt, ansættes til at patruljere området omkring køkkenhaven.
Mia Stochholm, Havebladet 3/2014

 

 

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk