Havens problemer
De kære rødder

20 Rod som er vokset rundt i potten 1  - 0

Et træ med en stor stamme og krone, samt forkærlighed for vand, kan give dyrkningsmæssige problemer.

 

 

Ofte udmøntet i, at træerne beskyldes for at gå ind i kloakrør og ødelægge sokler.

 

 

Lidt om roden

 

Roden er forudsætningen for at der kan dannes store træer og at de forankres i jorden. Samtidig forsyner den planten med vand og deri opløste næringssalte, der primært optages gennem rodhårene. Det sker dels passivt, dels aktivt og selektivt, således at der optages mere af nogle næringssalte end af andre.Ligesom for stænglen ligger rodens vækstpunkt i spidsen, men den er forsynet med en lille rund hætte, kaldet rodhætten. Bag ved vækstpunktet er der en zone med rodhår, der er encellede og har kort levetid; disse dannes som udvækster fra overhuscellerne.Rødder er som regel underjordiske og vokser nedad. De kan udvikle sig til særlige opgaver, klatrerødder hos vedbend og snylterødder hos mistelten og skælrod.Rødderne forlanger en til lufttemperaturen svarende varme, og den atmosfæriske luft må ikke udelukkes. Hvis der ikke er luft (ilt) tilstede i jorden, vil rødderne mistrives. Det ses f.eks. på tætte lerjorder, værst hvis der er traktose. Rødderne får ikke den for planten karakteristiske udvikling.
Ved at plante for dybt, vil plantens rødder ligeledes få problemer med manglende luft (ilt). Det samme sker, hvis der fyldes jord oven på et eksisterende træs rødder.

 

Rodtyper

 

Ofte beskrives tre forskellige rodtyper, der fortæller noget om hvordan rødderne fordeler sig i jorden.
De fleste planter har et rodnet, hvor hovedparten af rødderne ikke går mere end en meter ned.

Pælerod

Alle unge træer starter med en pælerod, der søger lodret ned i jorden. Siden udvikles der et større eller mindre antal siderødder. Træer, der udvikler blivende pælerod med kun en eller få kraftige rødder, generer ikke bunddækkende buske i at udvikle et godt rodsystem.
F.eks. har akasie, ask, eg og pære pælerod.

Hjerterod

Rødderne deler sig i flere, som breder sig i skråt, dybt - og nedadgående retning med et væld af mindre rødder.
Denne for form for rodnet har en meget stor del af vore planter.
Eksempler: bøg, tjørn, røn, tulipantræ, japansk kirsebær, æble, fuglekirsebær og mange, mange flere, samt mange af vore buske.

Skiverod (fine side- og trævlerødder)

Udvikler ikke dybtgående rødder men breder dem i flade systemer nær overfladen. Rødderne kan gå langt ud til siderne.
Man siger populært, at rødderne går lige så langt ud til siden, som kronen er bred.
Hertil hører birk, el, pil og poppel.

 

Træerne kan ikke gøre for det

Det er denne sidste gruppe, der kan give problem med rødder i kloak og drænrør, samt i husets fundament.
Når det gælder kloak og sokkel, må det forudsættes at de er etableret korrekt, sluttet tæt sammen og uden revner. Hvis ikke, har planterne en mulighed for at trænge ind. Derfor bør revner i soklen og husets grund gås efter. Ligesom satte kloakrør giver mulighed for røddernes indtrængen. Planternes rødder borer sig ikke ind gennem beton, der skal være hul/revner.
Drænrør sikres med afdækning (filtre), således at rødderne ikke kan trænge ned. Planter med skiverod bør ikke plantes i nærheden.

 

Rundtossede rødder

Gror et træs rødder gennem flere år i en potte, container, betonrør eller andet hvori træer kan plantes, sker der ofte det, at rødderne gror rundt langs materiales yderkant. Rødderne gror i cirkel. Tager man en plante, som har groet på denne måde gennem mange år, vil man opleve, at rødderne fortsætter med at gror rundt når den bliver plantet ud i jorden. De gror måske slet ikke ud til siden og danner støtterødder. I blæst er der risiko for at træet vælter.
Derfor bør man altid ved plantning sikre at rødderne er jævnt fordelt og går ud til siden. Hvis ikke, må rødderne trækkes ud til siderne, for at sikre at de får en naturligt vækst væk fra stammen.
Jann Poulsen, Havebladet 5/2013

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk