Havens problemer
Roden og træerne

16 grundstamme

I nogle tilfælde er der en stor knude i podestedet men i reglen er den meget mindre.

Hvor store podede træer og buske bliver, afhænger for en stor del af den grundstamme, de er podet på.

Valg af grundstamme er altså vigtigt, men når man køber podede planter i en planteskole/plantehandel er der som regel ikke andre valg end dem, andre har besluttet sig for.

 

 

Hvad kan man så gøre?

 

 

Æbletræerne vokser for meget

 

Det kan være et problem, at træerne i mange år bliver ved at vokse for hurtigt og blive alt for store. Det sker navnlig med nogle meget kraftigt voksende sorter, der er podet på en grundstamme, der giver meget vækst. Æblesorterne 'Gråsten' og 'Belle de Boskoop' er eksempler på nogle, der gror særligt kraftigt. Men væksten kan bremses. Træets forbindelse med roden kan hæmmes. Det kan gøres ved at fjerne noget af barken. Det kaldes ringning.

 

Ringning

Ringning består i at fjerne en barkring på stammen. I gammel litteratur kaldte man det en "tryllering". Det kunne tyde på, at man ofte havde en god virkning. Det skal gøre i april-maj måned når barken løsner let. Det vil sige omkring den tid, hvor de første blade er under udvikling. En beskadigelse af stammen ved dyregnav eller redskaber kan have samme virkning. Det gamle råd, at stammen skulle have et spark med en træsko eller have pisk, hvis det ikke gav frugt nok, giver i princippet samme virkning.


Ringningen udføres sidst i april eller i maj, når saftstigningen er begyndt og barken løsner let. Det vil sige omkring den tid, hvor de første blade er under udvikling eller omkring blomstringen. Der fjernes en barkring på ca. 1 cm bredde halvvejs rundt. 10-20 cm længere nede skæres på samme måde en barkring ud på den anden halvdel. Når væksten er begyndt i træerne løsner barken legende let.

 

I frugtplantager med mange hundreder af træer klares det hurtigere ved at give snittene med en motorsav.

 

Roden til alt godt

Mange roser og alle frugttræer er podede. De podes på en grundstamme - en anden plante end den, man vil ende med at lægge mærke til. Det sker af flere grunde. For det første brugtes podning, når man ikke havde en anden sikker metode til at formere en sort, som man gerne ville bevare. Det var tidligere mest roser og frugttræer, men nu podes mange andre prydtræer også. Ved podning kan man også give træerne en rod, som er mere hårdfør, tåler mere frost, end plantens egen.
Podning bruges også, navnlig til frugttræer, til at give træerne større eller mindre vækstkraft. Æbletræer i moderne plantager bliver podet på en meget svagtvoksende rod, så træerne kan bevares så små, at man kan plukke alle æblerne fra jorden. Hvis man vil have den samme æblesort til at blive et meget stort prydtræ, poder man blot på en anden, kraftigt voksende, rod.
Flere af hængetræerne, som for eksempel hængende japanske kirsebær og hængebøg er selvfølgelig helt umuligt at have, hvis ikke de er podet højt oppe på en stamme, der vokser lige op.

 

Vildskud

Alle planter, der er podede, kan få skud fra grundstammen. Roser er podet på det øverste af roden. Det vil sige at rodskud fra dem skyder op nede fra jorden. De er ofte lette at kende, da den vilde rose, som de kommer fra, har blade der ser en del anderledes ud end den ægte roses blade. Desuden vil de ofte sætte nogle meget lange skud, der efterhånden helt kan kvæle den ønskede rose, hvis de ikke kommer væk.
Frugttræer og mange andre træer og buske er podet over jorden. De kan få vildskud, der udspringer over jorden. Men de kan også give vildskud fra den del af grundstammen, der er under jorden.
Jørgen Vittrup, Havebladet 5/2013

 

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk