Havens problemer
Både svampe og bakterier kan angribe kartoflen

Gule blade, der falder af, er ofte første tegn på angreb af skimmel

 

24kartoffel

 

 

 

Kartoffelplanten har mange fjender i form af både skadedyr, virus, svampe og bakterier.

To almindelige sygdomme, rust og kartoffelskimmel, hører til de to sidstnævnte grupper.


På nuværende tidspunkt er en første forudsætning for at nedsætte risikoen for angreb af skimmel og skurv forhåbentlig ikke forpasset.

Det gælder valget af sundt læggemateriale, en sort der er modstandsdygtig mod de to sygdomme, samt jord der ikke har været dyrket med kartofler de sidste 4 – 5 år.

Derefter er risikoen for angreb stærkt afhængig af vækstforholdene.

For skimmelens vedkommende vil det sige fugtigt og lummert vejr, og for skurvens vedkommende tørt og varmt.


Kartoffelskimmel

Gule blade, der falder af, er ofte første tegn på angreb af skimmel.

Angreb af kartoffelskimmel kan forekomme allerede i maj, men det mest almindelige er juni-juli.

Risikoen for angreb er særlig stor lige efter en periode med fugtigt og lummert vejr.

Nattemperaturen skal således være over 10 grader og luftfugtigheden 90 procent.

Afhængigheden af en høj luftfugtighed betyder, at angrebet optræder tidligst under fiberdug, og i en bestand hvor planterne lukker rækken. Her vil angrebet vise sig som gule blade nederst på planten.
Tegn på infektion viser sig som hurtigt voksende grågrønne, vanddrukne pletter, der senere bliver brune og tørre.

Er luftfugtigheden høj, dannes der en lys, skimlet belægning i overgangen mellem sundt og sygt væv på undersiden af bladene.
I løbet af kort tid visner hele planten og skimmelen breder sig til knoldene nede i jorden med mindre man hindrer det ved at hugge toppen af og fjerne den.

Risikoen vil også blive begrænset, hvis kartoflerne hyppes, så der er 7 – 8 cm jord over knoldene.

Ved angreb på knoldene dannes blygrå skjolder hvorunder vævet er brunt marmoreret og dødt.
Smitten med kartoffelskimmel kan komme med vinden men også følge med både læggeknolde og knolde, der har overvintret i marken.

Der bør derfor gå 4 – 5 år mellem der er kartofler på samme areal.
Kartoffelskimmel er kun en af årsagerne til bladpletter.

De kan også skyldes næringsmangel, frostskader, gråskimmel og tørkeskader.

 


Almindelig skurv

Mens kartoffelskimmel skyldes en svamp, er en bakterie, Streptomyces scabies, årsag til at knoldene får skurv.

Sygdommen fremkalder op til én cm store, skællede pletter på knoldene.
Bakterien angriber i første række knoldene men kan også angribe de underjordiske dele af stænglen.
Bakterien trives bedst på en sandet, muldfattig, løs og kalkrig jord med stort iltindhold.

Angrebet vil derfor være værst i tørre og varme somre.

Af samme grund må tilførsel af en halmrig staldgødning frarådes.
Angrebet bliver særlig kraftigt hvis reaktionstallet (jordens surhedsgrad, pH) er højt.
Tilførsel af kalk, hvor der skal dyrkes kartofler, vil derfor være en dårlig ide.

Aske vil også forhøje pH.
Da bakterien ynder en let og forholdsvis tør jord, skal jorden holdes fugtig fra knolddannelsen begynder, dvs. når de første knolde er på størrelse med en ært, og fire til fem uger frem.
Kartoffelknoldene kan angribes af andre skurvsygdomme.

En af dem er netskurv, der viser sig som et net af forkorkede revner på knoldene overflade.

I modsætning til almindelig skurv er netskurv uafhængig af jordens surhedsgrad og trives ved høj luftfugtighed og lav temperatur.
Uanset hvad man gør, er det således svært at undgå problemer.

 


Eigil Bisgaard Jensen, Havebladet 2/2011+

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk