Havens problemer
Tomatvirus

Iagttagelse: På bladene ses spætninger, mosaikdannelser hvor de yngste blade ruller tilbage, forkrøbling, dannelse af usædvanlig små blade, gulstribning,

ved tomatbregneblad bliver bladene i vid udstrækning indsnævrede og misdannede, og det kan se ud som skade af ukrudtsmidel mm., altså mange symptomer på virus. Endvidere kan der være gulstribning på frugterne, samt manglende sætning af tomater. Der er flere forskellige virusarter der kan angribe og symptomerne varierer fra art til art, efter tomatsort og vækstforhold.
Årsag: De hyppigst forekomne virussygdomme er enten hver for sig eller sammen tomatbronzetopvirus der ses på unge frugter, tomatstrengsyge, kartoffelvirus x og agurkmosaikvirus. Viruspartiklerne spredes meget let ved håndtering og i nogle tilfælde af bladlus eller saftsugende skadedyr. Mange virusarter har et bredt værtsregister, og det kan være svært at finde ud af hvor viroserne kommer fra.
Hvad kan gøres: Fjern straks inficerede planter. Rør ikke planterne mere end højst nødvendigt og vask altid hænderne grundigt efter berøring, da smitte fra plante til plante nemt overføres med hænderne. Bekæmp bladlus og andre sugende skadedyr. Fjern og evt. brænd alt haveaffald sidst på sæsonen, kom det ikke i komposten.
Køb og dyrk tomatsorter der er resistent overfor virus.
Jann Poulsen, Havebladet 4/2012

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk