Havens problemer
Forebyggelse af jordlopper

13 Mia Jordloppe IMG 2593

Det er især de unge kålplanter, der er sårbare over for angreb af jordlopper.

De gnaver i bladene og efterlader karakteristiske små huller. Er der mange jordlopper, kan de æde kimplanterne, førend planterne når at komme op af jorden. Jordlopper er bittesmå sorte eller gulplettede hoppende biller, der oftest ses i forsommeren på småplanter af korsblomstfamilien, især kål, radise, rucola, ræddike og sennep. De trives i en tør og varm jord med et lavt indhold af organisk materiale. Forebyggelsen består derfor i at holde jorden omkring planterne konstant fugtig og dække den bare jord mellem planterne til med halvt komposteret planteaffald, hvilket på sigt også vil øge jordens indhold af organisk materiale. I jorddækket lever nyttige dyr som rovbiller, der spiser mange forskellige skadedyr. Hvis man dækker med insektnet eller fiberdug skal det gøres lige efter såning eller udplantning, men man kan ikke være helt sikker på, at der ikke allerede ligger jordlopper i jorden.
Mia Stochholm, Havebladet 1/2016

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk