Havens pleje
Septembers gøremål i haven

 

6 chinatown069

Når der skal vælges planter, så gå efter nogle der blomstrer længe, har smukt løv, køn høstfarve. Stedsegrønne planter – nåle- eller bladebærende - skaber årstidsvariation.

Træer og buske

○ Hibiscus blomster i mange forskellige farver.
○ Blomstrende grene af hortensia kan tørres.
○ Stedsegrønne hække klippes, stedsegrønne formklippes.

 

Syrisk rose - hibiscus

En yndet blomstrende prydbusk, som findes i mange blomsternuancer i hvidt, rødt og blåt. Blomstrer på sommerskud, kan tåle en kraftig beskæring om foråret og blomstrer flot i august - september. Der kan ske en krydsning ved blomstring, som resulterer i frø og blomster i forskellige nuancer.

 

Blomsterhaven

○ Tid for deling og omplantning af stauder.
○ Lilje- og andre blomsterløg kan med fordel lægges.

 

Tørring af blomster

Tørringsprocessen må ikke foregå for hurtigt, idet stænglerne bliver sprøde og let knækker ved det senere dekorationsarbejde. Tørretid ca. 3 uger. Et køkken eller et badeværelse er velegnet. Blomsterne må ikke få direkte sollys, når de tørres, blomsterfarven vil falme.
Grenene samles i bundter omviklet en elastik, som holder sammen på bundtet, som svinder lidt under tørringen.

 

Græsplænen

○ Nye græsplæner kan sås.
○ Reparation af gamle plæner efter sommerens slid.
○ Der kan gives gødning, 1-1½ kg N-P-K pr. 100 m².

 

Slid på græsplæne

Reparation foregår ved at rive op i græsset med en jernrive. Tilfør en blanding af jord, sand/grus og godt omsat kompost og jævn hullerne, så overfladen bliver jævn. Så græsfrø, helst samme blanding (hvis det er muligt) som da plænen blev sået.

 

Frugthaven

○ Efterårsbærende hindbær - sorten ’Autumn Bliss’ - modner over en længere periode.
○ Hindbær kan fryses ned til senere brug.
○ Stenfrugt - kirsebær, blomme, mandel, abrikos og fersken -

beskæres efter frugthøst.

 

Mahonia kan give farve

Det er en stedsegrøn, bladbærende prydbusk med gule blomster og sortagtige, blåduggede frugter, som har et stort indhold af rødt farvestof. Kan bruges til at give farve i farvesvage produkter som rabarber, jordbær, hindbær m.m. Bærrene har en bitter smag, så man bør forsøge sig frem, så marmelade, gelé etc. ikke får en bitter smag.

 

Køkkenhaven

4 loeg039○ Mange grøntsager høstes inden det bliver frost.
○ Kartofler graves op, tørres hurtigt. Sørg herefter for at de er godt dækkede - får de lys bliver kartoflerne grønne og kan ikke spises.

 

 

Sårheling

Kartofler graves forsigtigt op med en gravegreb. Undgå at skade knoldene. Kartofler er levende og kan danne korkhud, hvis huden bliver skadet. Sårheling går hurtigt ved høje temperaturer. En såring tærer lidt på knoldens næringsindhold, så grav forsigtigt knoldene op.

 

Væksthuset

○ De grene som har båret frugter hos fersken og nektarin klippes af. De nye skud giver blomster og frugt til næste år.
○ Der er stadig noget at høste.
○ En sneglefælde - grav et krus med øl ned i jorden - tiltrækker snegle.

 

Grønne kan blive modne

Tomatplanter udvikler frugter så længe de vokser. Når den lave temperatur om efteråret standser væksten, står planterne med en hel del grønne tomater, der er godt udviklede. Disse kan eftermodnes når de lægges i kasser i tør spagnum og dækkes helt. På den måde undgås angreb af skimmelsvampe. Anbringes i et rum med en på temperatur 13-16 °C.

 

Krukker og altankasser

○ Ved en enkelt nats frost kan planter i krukker dækkes med en avis.
○ Prøv at lægge blomsterløg i nogle af krukkerne.
○ Stedsegrønne kan formbeskæres, så vil de stå skarpt formet vinteren igennem.

 

Hortensia

En god krukkeplante som kan blomstre over en lang periode. Kan være ude om vinteren, evt. flyttes ind til huset i en streng kuldeperiode. Blomsterne kan tørres.

 

Det gør man ikke

 

Graver mellem stauder, roser og buske – det beskadiger nemt rødderne.
Jann Poulsen, Havebladet 4/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk