Havens pleje
I potter og krukker – maj og juni

 

16 17 Osteospermum flittiglise Impatiens

Potter og krukker er små minihaver, der kan flyttes omkring efter behov.

Hvor mobil en pottehave er, afhænger naturligvis at potternes og krukkernes størrelse. Små og mindre potter kan flyttes sammen i større eller mindre antal og rokeres rundt efter smag og behag. Større krukker er mere krævende med hensyn til placering, for de er meget tunge, når de er plantet til og vandet.

 

Sæt potter sammen

En samling af større og mindre potter, se indledningsbillede, med kun en slags plante i hver liver op på enhver terrasse. Her er Osteospermum i de mindste potter forrest sammen med flittiglise (Impatiens) i den større potte til venstre og placeret ved et bed med lavendler og roser. Det er let at flytte rundt på potterne i takt med at planterne udvikler sig.

 

Ampler

16 17 DSC 0846 potteplanter Duchesnea indicaAmpler er meget dekorative og med fx jordbær, der hænger ud over kanten er man sikker på succes. Hvis man ikke har en ampel kan jordbær med lange udløbere tage sig rigtig flot ud på en opsats.

 

 

 

 

 

 

Store plasticpotter

16 17 DSCN4423 sommerblomster Nemesia GAU pressemøde maj 2005I den rigtig store plasticpotte kan man vælge at plante en enkelt plante, der fylder krukken helt ud som bunddække. Her er brugt sommerfugleblomst (Nemesia) i en farve, der matcher krukkens.

 

 

Stauder

16 17 stauder Phlox HeucheraKrukken med stauder er fyldt med flere forskellige arter, der sørger for blomstring en stor del at sæsonen. Her er bl.a. den rødbladede alunrod (Heuchera) og de røde floks (Phlox), der giver højde.

 

 

 

 

 


Tips om potter og krukker

• Potter og krukker kan bruges overalt, fx på terrasser og ved indgangspartier, i etablerede bede, hvor der er et hus, omkring træer mv.
• Visne blomster pynter ikke og hvis de fjernes regelmæssigt danner der hurtig nye knopper så planten både forgrener sig og får en forlænget blomstringsperiode.
• I store plantebeholdere kan installeres selvvandingstanke, så der ikke skal vandes så ofte.
• Små potter skal vandes en gang om dagen når det er varmt.
• Overbrusning af planterne kan støve dem af, friske dem op og hæmme skadedyrsangreb. Husk at overbrusning skal ske morgen eller aften.
Når du vander med gødningsvand bør du undgå at ramme planternes blade. Gødningen kan svide bladene

Grethe Bjerregaard, Havebladet 2/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk