Havens pleje
Gøremål: november til februar

7mispel

Der er nok at tage sig til i vintermånederne

 

 

Selv om aktivitetsniveauet ikke er så højt som i vækstsæsonen, er der nok at tage sig til i vintermånederne.


November


Artiskok


Aristokok er både en prydplante og en grøntsag.

Den meterhøje plante er flerårig med store gråblå, noget tornede blade.

De store blålilla blomsterkurve der udvikles på meterhøje stængler er en stor delikatesse i husholdningen.

I juli er de første artiskokker klar, de skæres af lige før blomsterne viser sig, koges i let saltet vand og spises med rørt smør.
Artiskok er på nordgrænsen her i landet, men flere sorter må betragtes som hårdføre.
Planterne kan formeres ved frø, men det er lidt usikkert, så det er bedst at tage rodstiklinger fra planterne om foråret.
Artiskok kan plantes i staudebedet og bruges til at give højde i bedet, smuk blomstring og et fint bunddækkeaf de store blade .
Om vinteren dækkes planterne med grangrene. Kompost er god til at jorddækning, ligesom tang er en fin mulighed.


Mispel og pærekvæde

7mispelTræer med meget smukke høstfarver og smukke stammer. Plantes som prydtræ, størrelsen bliver 4-6 meter.
Mispel blomstrer hen på foråret med store hvide blomster, der sjældent frostskades, så derfor fås normalt fin regelmæssig frugtsætning.

Frugten er en stenfrugt, opdelt i 5 rum i kernehuset; den tykvægget og stenhård, idet hele taget en ejendommelig fladrund, brunlig frugt på 3-5 cm. Den kaldes populært "aberøv".

Modningen foregår fra oktober til december og frugten kan anvendes efter frostpåvirkning.
Pærekvæde har æblelignende blomster.

Frugten kan variere i form og minder enten om æble eller pære.

Ved modenhed er frugten gul, meget hård og duftende.

Frugterne kan ikke spises som frisk frugt, men de kan bearbejdes til marmelade og "kvædebrød".


December


Frugttræer på svag grundstamme

Når der skal vælges frugttræer til kolonihaven, bør man også overveje hvilken grundstamme den skal være podet (okuleret) på.

Grundstammen er den som bestemmer hvor stort træet bliver.

Til kolonihaven vælges mellem grundstamme MM106 eller den svagere 'M9', når det gælder æbletræer.

Til espaliertræer vælges den svage grundstamme 'M 9', som har en vækst der gør det muligt at forme træernes grene til den ønskede espalierform.

Til pære er det grundstammen 'Kvæde C', som samtidig er meget frugtbar, der anvendes.

Sødkirsebær (tidligere Morel) er bedst på 'Gisela 5', en svag grundstamme.

Ved at vælge et sødkirsebærtræ på svag grundstamme og en selvbestøvende sort er det muligt at plante et træ, der giver lækre frugter og som kun bliver 2-3 meter højt.

Desværre er der ikke gode svage grundstammer til blommer.

På etiketten til frugttræer, skal der stå sortsnavn på frugten, samt navn på grundstammen.


Jorddække

Jorddække er en gammel måde hvorpå man beskytter planter mod frost.

Især til beskyttelse af roser anvendes jorddække.

Jorden hakkes som en tue op omkring planternes grene.

Jorden, der hakkes op, bør være porøs så der er luft mellem jordpartiklerne for at virke beskyttende. Jorddækket virker beskyttende for de dækkede dele mod frost og den skarpe udtørrende sol på senvinterdage.
Jorddække om sommeren bruges ved hypning af kartofler, for at få langskaftede porrer og ved blegselleri for at få hvide, sprøde stængler.


Januar


Beskæring af hække

7ligusterMange hække kan trænge til en fornyelsesbeskæring. Er hækken blevet "langbenet" så der kun er blade i den øverste tredjedel, vil en kraftig beskæring ned til 10 cm over jorden sikre, at planterne bryder helt nede fra jordoverfladen med mange nye sidegrene, som inden midsommer vil have nået en højde på ca. 80 cm. Disse nye skud må ikke klippes i toppen før hækken har nået ønsket højde, så måske skal der gå en sommer mere før toppen klippes. Læg kompost omkring de nedklippede hækplanter og giv en blandingsgødning først i april.


Erantis og vintergæk

Årets første forårsbebudere kommer oprindeligt fra Middelhavslandene og den nære Orient.

Da de vokser frodigt i haverne opfatter vi dem som naturligt hjemmehørende i vore haver.
Erantis er en knold, som kan være svær at finde i jorden, hvis knoldene skal omplaceres; det er nemmest i forbindelse med afblomstringen.

Erantis kan formeres ved frø, hvilket de er flittige til, hvis frøene ikke fjernes efter afblomstring.

Frø kan sås i potter eller direkte på blivestedet.

Ved frøspiringen kommer der først 2 kimblade, hvorefter der udvikles en knold.

De første år sætter erantis kun grønne blade og efter 3-4 år begynder den at blomstrer.

Vintergæk er et løg, som med årene vokser til blokke, som kan deles og omplaceres.

Omplacering sker lige efter blomstring.

Løgene tåler ikke udtørring, så de skal sættes ned i jorden straks efter deling.

Vintergæk kan graves op omkring nytår, pottes og drives frem til blomstring ved 8-10° C.


Februar


Podekviste

I forbindelse med evt. beskæring af frugttræer kan sommerskud, som er blyantstykke, tages fra til brug ved ompodning af eksisterende frugttræer omkring maj.

Selvom træerne er sommerbeskåret vil det være muligt at tage enkelte podekviste nu.
Kvistene bundtes og der sættes en mærkeseddel på hvert enkelt bundt med navn på sort, eller en benævnelse af træet, så man ved hvad der er hvad, når der skal podes. (Nærmere i Havebladet nr. 2, 2011).
De bundtede podekviste graves ned i en grusbunke, der ligger i skygge, således at podekvistene bevarer saftspændingen til de skal sættes på træerne.


Jordskokker

8jordskokNavnet kommer af de underjordiske stængelknoldes duft og smag, der minder om artiskokkens spiselige blomsterbund.
Knoldene er meget næringsrige og indeholder inulin og rørsukker.

Der findes forskellige sorter, og på Institut for havebrugsproduktion i Årslev, er der sortforsøg med jordskok.

Der er forskel på knoldene idet nogle er meget knudrede, medens andre er mere glatte og nemmere at have med at gøre i køkkenet.
Jordskok er en staude, dvs. den starter med nye skud fra de underjordiske udløbere/knolde.

Knoldene graves op om efteråret og opbevares i grus vinteren over, således at de holder saftspændingen.
Alle knolde kan graves op om efteråret, og nogle knolde tages fra til lægning om foråret.

Eller man kan blot lade nogle af knoldene bliver i jorden vinteren over, de vil komme med skud om foråret.
Ikke alle jordskokker blomstrer, men hvis det sker er blomsterne gule og minder om solsikke.


Sygdomme og skadedyr


Hindbærstængelsyge

er langt den alvorligste sygdom hos hindbær. På årsskuddene dannes omkring bladfæsterne store rødbrune partier, hvorefter bladene begynder at visne.

Det starter ved de ældste blade, hvorefter visningen breder sig mod yngre væv; det gælder både blade og stængler.

Året efter ses syge barkområder med en askegrå farve, hvori der er sorte fremhævede pletter.

Det er svampens sporehuse. Udbyttet reduceres, da plantens interne vandtransport lammes.
Det er vigtigt, at der er luft mellem stænglerne.

Svampen optræder året rundt, men især i fugtigt vejr og ved overgødede planter smitter svampen nemt. Fjern alle angrebne stængler, klip dem af nede under jordoverfalden.

Skift nye planter til frisk jord.
Er især et problem ved sommerhindbær, så skift til efterårshindbær, hvor stænglerne klippes ned hvert forår.


Klematisbladpletsyge

Blade og skud sygner hen og visner. Det starter i skudspidserne.

Bladstilken bliver sort hvor den møder bladpladen, unge skud visner.

Nye sunde skud kan vokse op fra plantens underjordiske dele, eller fra bladfæstet under det visne område. Årsagen er svampen Ascochyta clematidina.
Vandlidende jord, podefejl, insekt- eller snegleskade kan give visne blade, men her ser man ikke de andre symptomer.
Fjern angrebne ranker og skær/klip helt tilbage til sundt væv.

Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at skære ned under jordoverfladen.

Let angrebne planter vil udvikle nye skud.

Det er vigtigt at plante klematis dybt, gerne så rodklumpen placeres 15 cm under jordoverfladen, så at der er noget at klippe tilbage til under jorden.


Bænkebidere

6aspargesBænkebidere er grå eller blegrøde til brune dyr med hårde leddelte kroppe.

De skjuler sig om dagen på mørke steder, oftest ses de under urtepotter og krukker, brændestykker, sten eller i kompostens øverste lag.
De kan gøre skade på kimplanter, men normalt ikke på etablerede planter.

De lever af dødt plantemateriale, på frugter kan de ses omkring stilkfæstet.

Rodfrugter, som ikke er beskyttet i jorden, spiser deraf.
Der er flere arter - de er krebsdyr – og de almindelige i haven.

Kuglebænkebider ruller sig sammen når den forstyrres.
Da bænkebider optræder meget talrigt i de fleste haver er der ikke fornuft i at prøve at komme dem til livs. Antallet kan begrænses ved at udlægge våde sække, fugtige brædder og lignende hvor de opholder sig, hvorefter de kan indsamles.
Skrubstudser er effektive mod bænkebidere, ikke mindst hvis der er skrubtudser i væksthuset.

 


Jann Poulsen, Havebladet 5/2010

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk