Havens pleje
Beskæring af druer til danske haver

Noget om beskæringsmetoder og sorter

 

16 gobletbeskæring 2010 1202jba0002c

  

 

Man kan dyrke druer som solbærbuske for frilandssorternes vedkommende, men her er noget om beskæringsmetoder og sorter i væksthussorter.
Druer sætter blomst på de nye skud fra sidste års tilvækst, så vi må se hvordan de klare det i de vinproducerende lande, når der rigtig skal produceres druer og vin.


Vinterbeskæring

16 gobletbeskæring 2010 1202jba0002c

 

Goblet beskæringsmetode, kan anvendes i køligere egne i Jylland med 650 graddage over 8 grader C.

I Champagnedistriktet i Frankrig anvender de den såkaldte Gobletmetode, hvor man fra en stamme på ca. 10 cm efterlader 3-5 korte skud med 3 knopper ved vinterbeskæringen.

Den virker godt i køligere områder i Danmark.

 

 

 

16 goyotbeskæring

 

Guyotmetode kan anvendes på øerne med 800 graddage over 8 grader C.

På øerne, hvor der er varmere, kan Guyotmetoden anvendes.

Her efterlader man på en stamme på ca. 60 cm to skud på ca. 50 cm’s længde fra sidste års vækst, som man bøjer ned efter at have fjernet de grene, der bar året før.

16 kandelaberbeskæring 2010 1202jba0001 c

 

Kandelaberformet beskæring til vægge og druvhus med 1000 graddage over 8 grader C.

Opad vægge på friland og i væksthus, kan man etablerer et kandelaberformet espalier med flerårige grene, hvor de afbårne skud skæres tilbage til et par knopper.

 

 

 

 

  

Sommerbeskæring

Ved sommerbeskæringen efterlader man en til to klaser og afkorter skuddene 3 til 10 blade over den sidste klase, idet fotosyntesen i bladene skal give sukkerstoffer til druerne.

I løbet af sommeren beskæres nye skud over første blad ellers dannes et helt vildnis.


Konkurrence fra hvepse og fugle

Når druerne er ved at modne, har vi to problemer: hvepse og fugle.

Hvepsene bekæmpes ved at sætte ølflasker rundt om med frugtsaft i, her vil hvepsene drukne.

Fuglene kan kun holdes væk med et net, der skal slutte tæt.
Der skal gødes beskedent ellers dannes indtil 10 m lange, skud, der ikke vil bære frugt.


Vilde druer

I det sydøstlige Europa vokser skovdruen Vitis silvestris vildt.

Siden tidernes morges er der ved udvalg skabt mange druesorter, hvor nogle er små og med stort indhold af garvesyre til vinfremstilling, Vitis vinifera.

Sorter til spisebrug er udvalgt på grund af smag og størrelse.
I Amerika fandt vikingen Leif den Lykkelige allerede omkring år 1000 mange vilde druearter, og de kaldte derfor landet for Vinland.

I dag findes der stadig henved 20 forskellige vilde druearter, bl.a. floddruen Vitis riparia, og rævedruen Vitis labruska der lugter af ræv.

Disse druer er extremt hårdføre idet de kan tåle -40 grader om vinteren og kølige somre.


Hybridvin

De vilde amerikanske druer er krydset ind i de europæiske druer, så disses gode smag er parret med de amerikanske druers hårdførhed.
I 1978 importerede jeg druer fra den amerikanske forsøgsstation Geneva i staten New York.

Efter at have afprøvet henved 20 sorter udgav jeg i 1984 bogen ”Dyrkning af vin på friland og i hus” på forlaget Clausens bøger hvor jeg skrev om de druesorter, der havde klaret sig godt i Danmark.
Jeg kan stadig anbefale den blå drue ’Schyler’ , der er en krydsning mellem den europæiske drue ’Zinfandel’ og den amerikanske ’Ontario’ til både mur og væksthus.
’Himrod’ er gul og kerneløs og en krydsning mellem ’Thompsons Seedles’ og ’Ontario’ ( den skal have lang sporereskæring da drueklasseren kommer på de yderste knopper, den anvendes ligeledes til mur og væksthus.
’Vanessa’ er lyserød og kerneløs og meget velsmagende, den egner sig bedst til væksthus.
På friland til vinfremstilling anbefales ’Leon Millot’ og ’Castel’ der er blå.
Siden er der kommet en del nye sorter fra Tyskland til vinfremstilling, som ’Rondo’ der er rød, og ’Solaris’ der er gul.

 


Jørgen Bech-Andersen, Havebladet 3/2011

 

 

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk