Havens pleje
Kolonihaven med mager jord

 

20asparges149

Kolonihaven glæder mange og man opholder sig gerne der i fritiden.Måske er jorden ikke så rig på næringsstoffer hvilket kan være udtalt for jorder, der ligger tæt på kysten eller i skovområder, hvor jorden ofte er sandet og mager.

Hvis man bruger megen tid i kolonihavehuset, kan ønsket om at anlægge en lille køkkenhave måske komme på tale. Det kan godt lade sig gøre at dyrke grønsager og krydderurter i en sandjord, men det kræver nogle overvejelser før man går igang.

• Hvor skal køkkenhaven ligge?
• Er det overhovedet muligt at vande?
• Er der mulighed for at få fat i noget møg eller god muld?
• Hvordan er vindforholdene og bør der plantes eller opsættes hegn for at urterne ikke blæser væk?
• Hvilke planter tåler at vokse i mager sandet jord og tåler en smule tørke?
• Hvilke forventninger har man til udbyttet?
• Hvor megen tid vil man ofte på pasningen?

En sandet jord, der måske indeholder salt og som udtørrer let, vil sjældent give udbytte. Glem alt om salat, spinat, radiser, selleri, porrer eller andre væske, og næringskrævende urter, med mindre man kan etablere et bed der indeholder god næringsrig muld, bedet passes med vanding osv.

 

Al begyndelse er svær

Når først køkkenurter er begyndt at trives på sandjorden, vil det være lettere at efterse dem med gødning, jorddække og anden pasning. Pas også på med hvordan der vandes. Hvis man vander lidt men ofte vil det tilskynde urterne til at udvikle rødder i øverste jordlag. Det er bedre at vande længe engang for alle f.eks. i slutningen af maj, så planterne kan komme godt i gang med at vokse.

 

Egnede køkkenurter

Der findes flere køkkenurter, der oprindeligt stammer fra kystområder, hvor jorden kan være mager og klimaet barsk, og det er disse urter, der først og fremmest vil egne sig i den første lille urtehave omkring kolonihavehuset. Det er f.eks. bladbede, asparges, løg, strandkål, kokleare og purløg. Af krydderurter er det specielt de flerårige krydderurter der især stammer fra middelhavslandene og som vokser vildt der på tørre skrænter under en brændende sol. Disse krydderurter kan f.eks. plantes i krukker og potter, og stå på terrassen eller tæt på huset så de er inden for rækkevidde når det grønne drys skal hentes til maden. Det drejer sig f.eks. om merian, salvie, timian, russisk esdragon og lavendel.

 

Aparges

(Se indledningsbilledet.) Hvis man bor tæt på strand, hvor der f.eks. ligger bælter af ålegræs (bændeltang), kan man måske opnå tilladelse til at hente en trillebørfuld af dette opskyl når et asparges bed skal forberedes. Netop i maj kan man købe toårige aspargesplanter på planteskolerne, og ved plantning af asparges graves en 30 cm dyb rende i jorden. Denne rende skal være bred nok til at de stjerneformede rødder af asparges kan fordeles pænt ud til siderne og asparges planterne lægges i renden ovenpå en ca 10 cm god muldjord så rødderne har noget at slå rod i Beregn ca 40 cm afstand mellem planterene og 150 cm mellem hver række. Dæk derefter renden til med sandjord iblandet ålegræs eller dæk jorden over med ålegræs. Husk at vande godt og efterse aspargesplanterne i de første uger indtil man kan se at de grønne spirer folder sig ud til små vifter. Undlad at høste aspargesskud de første to år indtil planterne er livskraftige nok. Asparges vil herefter ikke fordre særlig megen pasning, men det er en god idé at hyppe omkring planterne om efteråret og evt. påføre et nyt læs ålegræs som næring og jorddække. Når aspargesplanterne er udvoksede vil hunplanter gerne sætte røde modne frø der falder til jorden og giver liv til nye aspargesplanter.
AneMette Olesen, Havebladet 1/2016

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk