Havens pleje
Kolonihaven - et spisekammer

 

28 29 Jann Fuglekonge

En have med mange forskellige buske og træer er et godt sted for mange forskellige fugle at finde føden.

Mange af havens planter er fyldt med nødder, frugter og bær. Det kan være interessant at følge med i hvornår og af hvem planternes frugter bliver spist. Nogle planter bliver tømt meget tidligt om efteråret medens andre planters frugter først spises når vinteren bliver hård og der kommer besøg fra de nordiske land af Silkehale, Dompap, Kernebider, Kvækerfinke, Grønsisken, Sjagger med flere.

 

Bynatur

I forbindelse med udstykning af kolonihaver og villakvarterer opstår en blanding af opdyrket og oprindelig natur. Efterhånden som der bliver plantet til i haverne vil der komme flere fugle til. Nogle indfinder sig hurtigt, medens der for andre kan gå flere år, inden de indfinder sig. Det har meget at gøre med hvordan haven er tilplantet. En have som er årstidsvarieret består af blomstrende, frugtbærende og stedsegrønne planter. En kombination i beplantningen sikrer både rede- og fødemuligheder. Hvem har ikke iagttaget fugle, travlt spisende, for i næste øjeblik, pist at gemme sig i en hæk eller stedsegrøn busk - en kat, en rovfugl kom måske forbi.
Når haven planlægges og plantes til, gerne om efteråret, bør man også tænke på et varieret fugleliv, bl.a. ved planter som giver mulighed for redebyggeri. Brede grenvinkler giver fuglene de bedste muligheder, spidse grenvinkler er ikke de bedst egnede. Af velegnede træer og buske kan nævnes: benved, bærmispel, avnbøg og alm. bøg anvendt som hække, cypres, dværgmispel, enebær, fyr, gran, hyld, ildtorn, uægte Jasmin, kirsebær, kristtorn, paradisæble, røn, snebær, syren, taks, thuja, vilde roser m.fl. Endvidere forskellige stauder og f.eks. solsikke.

 

Dramaer i haven

28 29 Jann SpurvehøgVed at sikre et godt fugleliv af småfugle kan man samtidig trække de store rovfugle ind i haven, for samtidig med at småfuglene har det godt, er der mange rovfugle som kan finde fødeemner blandt disse. Derfor kan man opleve naturens dramaer lige uden for husets vinduer, når en rovfugl fanger og æder en af småfuglene. Når måltidet er overstået kan man dårligt finde spor af dramaet, kun nogle fjer, næb og klør.
Et andet af naturens dramaer, som ikke virker så barskt, er når mejser og sangfugle går i gang med at fange havens mange insekter og fodrer ungerne med dem. Ved at give småfuglene gode vilkår, holder de en fin balance blandt havens skadedyr, så det er ofte meget begrænset, hvad de generer havens planter og afgrøder.
Til supplement for redepladser i buske og træer kan der opsættes fuglekasser. I forbindelse med økologiski dyrkning af æbler indgår alternativ bekæmpelse og her har det vist sig, at ved opsætning af fuglekasser kan småfuglene holde insektangreb på et lavt niveau, ikke mindst i perioden, hvor der er unger som skal fodres, gøres et stort indhug i insekterne.
Havens fugle kan deles op i tre grupper: ynglefugle, standfugle og vintergæster.


Ynglefugle

Ved at sørge for gode redemuligheder med et passende antal tætte buske kan man opleve mange fuglearter i haven. I flæng kan nævnes skovspurv, solsort, musvit, blå-, grå- og halemejse, bogfinke, grønirisk, havesanger, gærdesmutte, rødshals m.fl. Det er variationen af havens beplantning og dens fødemuligheder som afgør, hvor mange forskellige fugle, der vil yngle i haven.


Standfugle

De fugle som overvintrer hos os kalder vi standfugle. Der kan med årene ske ændringer, nogle fuglearter bliver mere og mere byfugle, andre får dårligere levemuligheder. Tidligere søgte solsorten sydpå om vinteren, men er nu en byfugl som opholder sig tæt ved menneskeboliger og som sætter stor pris på havens forskellige æbletyper.


Vintergæster

Nogle fuglearter tager fra Danmark mod syd, medens andre kommer fra Skandinavien. Disse vintergæster fra det nordlige spiser f.eks. bærrene hos dværgmisplen Cotoneaster ’Braendkjaer’.

 

Frugtbuske og -træer

Der er mange fugle som sætter meget stor pris på havens mange bær, ofte så meget at det kan syntes for meget. Hvem kender ikke problemet med at jordbærrene bliver spist eller at de søde kirsebær er væk inden de bliver rigtigt røde. I de fleste år er der nok til både fugle og mennesker. Man kan plante en række jordbær mere eller plante sent modnende sødkirsebær (moreller), da det er de tidligt modnende sorter, der er eftertragtet af fugle. At dække træet med net kan være en dårlig idé, da småfuglene nemt kan blive fanget og sidde fast i nettet. Bedre er det at hænge nogle netposer (f.eks. kartoffelnet- eller løgnets poser) op, sat fast med klemmer forskellige steder i træet. Problem med fugle er kun en kort periode.

 

Ikke alle er velkomme

Råger, ravne, krager og til dels duer vil man gerne undvære, selv om det nu kan være interessant at se hvordan fugle knækker skallen når de skal have godbidder af nødder. Ofte må hårdt materiale som fliser, tagsten m.m. tages i brug for at knække nødden.

 

Vand skal der til

Ligeså vigtigt som føde og redemuligheder er vandet. Fugle har behov for vand året rundt. Fuglebade, hvor vandet skiftes jævnligt, er med til at holde fugle i haven. Vanddybden bør ikke være mere end nogle få centimer.
Jann Poulsen, Havebladet 5/2015

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk