Havens planter
Surbundsbedets stauder

 

08 09 DSC 2802 maj 2011 Belgien Arboret Bokrijk Primula

Ved ordet surbundsbed tænker de fleste på Rhododendron og andre buske, som skal gro i en jord med et lavt indhold af kalk. Men der er også en del stauder som gerne vil gro under de samme forhold.

Ved at bruge stauder opnår man en blomstring i bedet over en meget lang periode. Hovedparten af de træagtige planter i surbundsbedet blomstrer forår og forsommer, medens stauderne kommer sommerhalvåret igennem.

 

Jord og vand

De planter som gror i kalkfattig jord kræver at jorden i havens surbundsbed har et lavt reaktionstal. Ellers får man ikke den oplevelse, som forventes, når man går på planteskolen og køber planter.
De fleste havers jord har for højt indhold af kalk til surbundsplanterne, så der kan ikke plantes uden jordforbedring. Langt de fleste havejorde har et reaktionstal, som ligger omkring det neutrale pH 7. Surbundsplanter gror bedst ved et reaktionstal på helst under pH 5,5. Så inden der plantes må jorden gøres sur.
Da det er tørvestrøelse (spagnum) der skal bruges for at gøre jorden sur, kan det godt blive et lidt dyrt bed at etablere. Den grove og lyse spagnum er den, som er bedst at investere i, da den har et stort indhold af ilt og er langsomt omsættelig. For at drøje på spagnum kan man blande gran- og fyrrenåle i, de har et lavt pH. I det hele taget kan det være godt at lave en kompost af gran- og fyrrenåle, koglerne må gerne komposteres med. For at skabe luft i bedet kan der suppleres med lecanødder.
Vand skal der være tilstede, da planterne i surbundsbedet kun trives frodigt, hvis der er tilpas fugtighed. Regnvand er godt at bruge til vanding i bedet, så opsamling af regnvand til senere brug i surbundsbedet er en god investering. Der kan evt. etableres et rør fra tagrenden, så vandet løber direkte ud i surbundsbedet. Inden man etablerer et bed til surbundsplanter skal jorden under alle omstændigheder være i orden og der skal kunne skaffes den nødvendige mængde vand.

 

Ensian

08 09 ensianEnsianfamilien er en stor gruppe med mange arter overalt på jorden. De gror under forskellige forhold, både klimatisk og jordbundsmæssigt. Som god lav plante i surbundsbedet er den efterårsblomstrende ensian med det botaniske navn Gentiana sino-ornata værd at eje. Selv om den er asiatisk af oprindelse, har den fået stor udbredelse i haverne, hvor jorden er sur og jorden ikke tørrer ud. Det er en af de planter som blomstrer i surbundsbedet fra august og hen i oktober måned. Blomstens farve er meget iøjnefaldende, den er klokkeformet, velformet og så er den azurblå, blå som vandet i middelhavet. På ydersiden af blomsten har den purpurfarvede striber. Det, som er med til at fremhæve blomsternes farve er plantens grønne, frodige blade. Blomsterne er hævet op over bladene så de frodige grønne blade danner en fin baggrund for blomsterne. Det er en tæppedannende plante, 10-20 cm høj, hvor der nærmest fra en roset kommer talrige nedliggende og bladrige stængler. Bladene er smalle og nærmest nåleformede. Det er en af de planter, som virkelig kan give en frodig bund i surbundsbedet og vokse fint som bunddække mellem Rhododendron og andre træagtige planter. Den vokser bedst hvis der er humus i spagnumen, dvs. komposteret gran- og fyrrenåle blandet i spagnumen. Den kan formeres ved frø eller man kan dele planterne, bedst hvis det gøres i det tidlige forår.
Der er også andre ensian som kan vokse i surbundsbedet og som er med til at give farve i bedet i eftersommeren. Gentiana makinoi kan blive mellem 30 og 60 cm høj, har blå blomster og kan bruges til afskæring, da den har ugrenede stængler. Blomsterne fremkommer i de øverste bladhjørner og er endestillede. Vil gerne gro i halvskygge og det er muligt mellem surbundsbedets træagtige planter. Gentiana septemfida bliver 10-30 cm høj, vokser bedst på en solrig plads og den er ikke helt så krævende med hensyn til lavt reaktionstal. Blomsterne sidder i tætte hoveder, farven er blå.

 

Primula

08 09 DSC 0062 Juni 2007 Primula vialii08 09 DSC 2824 maj 2011 Belgien Arboret Bokrijk PrimulaDer er utallige primulaarter og -sorter at vælge imellem. Her nogle med lange blomsterstilke.

 

Primula er en gruppe planter som med deres store mangfoldighed i blade og blomsterfarve, samt varierende højde kan være med til at give surbunds-bedet en frodig bund fra det tidlige forår til langt hen på efteråret.
Etageprimulaerne er velegnede at plante i surbundsbedet. De er nem-me, blot der er nok af fugtighed. Blomsterne varierer i farve og der er forskellige arter af etageprimula som nemt krydser med hinanden. Det er med til at give en god farvevariation ikke blot i blomsterne men også bladstørrelse og -form. Blomsterne sidder i flere etager på stænglerne, deraf navnet etageprimula. De frodige blade er med til at danne en fin, grøn bund i bedet og kan ligesom kamuflere nogle af de nederste grene på de træagtige planter som hos Rhododendron.
Kæmpeprimula (Primula florindae) er også velegnet i surbundsbedet og den afslutter ligesom primulasæsonen da den blomstrer i august, ofte med en sporadisk blomstring i september. Den kommer fra Tibets sumpede jorde men vokser fint i surbundsbedet, blot der er fugtighed til stede. Den kan nå en højde på 80-100 cm, heraf kan rosetten med blomsterne nå ca. den halve højde. Frodige planter kan opnå 2 blomsteretager.
Langt de fleste Primulaarter og -sorter kan gro i surbundsbedet, så mulighederne er mange, ligesom de forskellige blomstringstidspunkter giver mulighed for en bund i hvide, gule, røde og blålige nuancer sommeren igennem.

 

Hønsebær

08 09 cornusKornel er kendt af mange som en frodig prydbusk med f.eks. gule eller røde grene. Men kornel findes også som staude, Cornus canadensis (kanadisk kornel), der bærer det danske navn hønsebær. Hønsebær er hjemmehørende i Nordamerika og Alaska, men findes også på Grønland og vokser i Californien og Mexico. Den findes naturligt i lyse skove på en sur jord med god fugtighed. Den kan bruges som bunddække i surbundsbedet, bliver ca. 20 cm høj og breder sig ved hjælp af underjordiske udløbere. De lodrette skud, der kommer fra de underjordiske udløbere, bærer bladene, der sidder i en krans og i midten af denne sidder den hvide blomst. Bladene er friskgrønne og delvis blivende på planten om vinteren. De bliver dog brunlige hen på efteråret. Blomstringen foregår over en længere periode i en stor del af sommeren og resulterer i røde og skinnende frugter. Så kan man spørge hvorfor den hedder hønsebær for frugterne er uspiselige – og har derfor i folkemunde fået det nedsættende navn hønsebær. Der findes hønsebær vildtvoksende her i landet med navnet Cornus suecica. De kan træffes på nordjyske lyngskrænter, i hedemoser og på morbund i skove og krat. Den canadiske er den nemmeste at dyrke i surbundsbedene, derfor er det den, der forhandles.
Jann Poulsen, Havebladet 3/2016

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk