Havens planter
Prydjordbær

19 20 Fragaria Pink Panda bunddækkepl. Jann planteprotr

Lave bunddækkende planter som bliver op mod 15 cm høje. Ligner jordbær på bladene, som er mørke og frisk grønne.

Det er en staude som kommer år efter år og som er villig til at brede sig. Blomsterne er rosa, på størrelse med alm. jordbær. Blomstringen foregår over en periode sommeren igennem fra maj til september, dog ikke lige mange blomster hele tiden. Frugterne er små, røde, kan spises, men ikke særlig interessante.
Prydjordbær kan vokse i alle jorder der er muldrige og ikke for lerede. Reaktionstallet ligger til den lave side, 6.0-6.5 pH, så kalk skal der ikke gives.
Prydjordbær kan vokse i halvskygge og er derfor interessant som bunddækkende plante under letløvede buske og træer.
Vokser som jordbær og sætter udløbere, men ikke så voldsomt som skovjordbær.
Formeringen sker ved udløbere eller deling som andre stauder.
Prydjordbær (Fragaria hybrid ’Frel’) sælges også under syn. ’Pink Panda’. Hører til rosenfamilien (Rosaceae).
Jann Poulsen, Havebladet 2/2016

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk