Havens planter
Almindelig Syren

19 20 Syringa vulgaris Andenken an Ludwig Späth portr Jann

Kraftigtvoksende plante med gråbrun og let furet stammebark.

Bladene er glatte, ægformede, 4-8 cm lange, tilspidsede og tydeligt længere end brede. Blomsterne er store, enkle med ca. 30 cm lange blomsterstande. Blomsterfarven er mørk og betragtes som den bedste mørkerøde sort. Blomsterne dufter og syren er en populær forårsblomstrende busk. Grene kan drives i blomst.
Syrener kan vokse i de fleste veldrænede, gerne sandede jorder. Dog vokser de ikke godt i fugtige, lerede jorder. Syrener har trevlerod.
Sorterne af almindelig syren er podet på en grundstamme. Der vælges grundstammer som ikke sætter rodskud. Alm. syren breder sig ved rodskud; det er en ulempe i kolonihaven.
Almindelig syren (Syringa vulgaris ’Andenken an Ludwig Späth’) hører til Olivenfamilien (Oleaceae). Der findes mange forskellige arter og sorten i mange farver og nogle svagtvoksende, som ikke bliver mere end ca. 1,5 cm høje.
Jann Poulsen, Havebladet 2/2016

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk