Havens planter
Havens gyldne forårsbebudere

9best154

 

Narcissus 'Bestseller' har en meget stor blomst. Der udvikles måske to blomster på et løg.

Narcisserne lyser op i haven år efter år.

I modsætning til tulipanerne er narcisserne meget tolerante. Når de først en gang er lagt vil de som oftest komme igen år efter år og levere smukke buketter i den periode, de blomstrer.

 

Historien om navnet

 

Da den svenske botaniker Linnë, der skabte navngivningsreglerne for planter og dyr skulle navngive den løgplante vi i dag kender som narcis syntes han, at blomsten var så smuk, at han gav den slægtsnavnet Narcissus efter den ifølge græsk mytologi undersmukke yngling Narkissos. Narkissos fik en tragisk skæbne, for han var så glad for sit eget udseende, at han døde ved bredden af den flod, hvor han blev forelsket i sit eget spejlbillede. Forinden var nymfen Echo dog svundet hen af sorg fordi han slet ikke var interesseret i hende. Der er flere udlægninger af legenden, men det korte af det lange er, at hvor han døde, fandt man den blomst, man i dag kalder Narcissus.

 

Løgene

 

Narcissernes løg danner ofte et eller to sideløg, der er omtrent lige så store som moderløget. De hænger sammen ved moderkagen, og der er ikke nogen grund til at dele dem. Det kan gøre større skade end gavn, fordi der opstår sår ved delingen og måske bliver moderkagen ikke ligeligt fordelt mellem løgene. Læg dem i en dybde på ca. 10 cm.

 

Grupperinger

 

Der findes adskillige arter af narcis, men de mest almindelge sorter stammer fra Narcissus pseudonarcissus. De sorter, der er forædlet herfra inddeles i grupper, der for en stor del afhænger af kronens/trompetens udseende. Det er ikke sikkert, at de her omtalte sorter kan købes, men sandsynligvis vil man kunne finde andre sorter, der minder om dem.

 

Afskæring

 

Narcis er fin til afskæring, blot skal den helst ikke stå sammen med andre afskårne blomster, for den udskiller så meget slim, at det lukker porerne i de andre afskårne blomsters stilke, så de ikke kan suge vand. Det gælder også tulipan. Lad være med at komme ret meget vand i vasen og skift det hyppigt ud.

Grethe Bjerregaard, Havebladet 1/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk