Havens planter
En rose fødes

Roser har helt tilbage fra oldtiden været yndede planter - især blomsterne

Lidt historie

Rosenplanter sælges i store mængder, enten som stiklingeformerede, især potteroser til brug inden døre, eller okulerede til roserne der plantes i haven.
En ny rose er resultatet af en stor krydsningsproces.

Roser fandtes oprindeligt kun på den nordlige halvkugle.
I oldtiden dyrkede grækerne roser, som blev anvendt til at smykke templerne, og gæsterne fik rosenkranse.
I romerriget var rosenblomsten så populær, at den blev brugt ved festlige lejligheder lige fra vugge til grav: Som sejrssymbol, når krigerne vendte hjem til Rom.

Som hellig blomst ved fester og som sorgens blomst ved begravelser.
I renæssancen begyndte man at anlægge haver, og rosen blev en vigtig og yndet plante i haverne. Det er de stadig.

Der indgår roser under en eller anden form i langt de fleste af nutidens haver.
Christian den fjerde købte roser i Holland, som blev plantet i Rosenborg have, som i dag er en del af Kongens have. På det tidspunkt var der 10 - 20 rosensorter. Disse roser var krydset med importerede roser fra Østen.
Der skete en omfattende krydsning, således at der omkring 1800 var 120 rosensorter.

I dag er tallet tusinder og atter tusinde af rosenkrydsninger, som dermed er en rosensort. At holde styr på og kunne kende forskel på sorterne er kun for specialister.

 

En rose bliver til

At være rosen forædler er et tålmodighedsarbejde, og det kræver store ressourcer inden der kommer en ny rose.

Hver gang der købes en nykåret rose i planteskolen er den pålagt en afgift, som går til forædleren.
Det er i maj og juni krydsningsarbejdet foregår i væksthuse, der er specielt indrettet til formålet.

Det gælder roser til såvel potte som have.
Det er de ønskværdige egenskaber fra en rose til en anden der overføres ved krydsningen, en befrugtning. En rosenblomst har både hanlige og hunlige formeringsorganer, og den udvikler hyben, der er dens frugt.

Ved kontrolleret krydsning fjernes de hanlige dele af de blomster, der skal befrugtes. Det er kun den hunlige del der bliver tilbage.

Den får lov til at udvikle sig, beskyttet for omgivelserne af en papirpose.

Pollen fra den udvalgte hanlige arvemasse bestøver nu hunblomsten. Overførelsen af pollen sker med en pensel. Efter ca. 6 timer vil de hurtigst spirende pollenkorn have befrugtet rosenblomstens frugtknude.
Herefter vil blomsten udvikle sig til hyben.

I et hyben er der stor variation af antal frø, fra ganske få til omkring 25, alt afhængig af sort. For at finde en ny krydsning er det nødvendigt at så alle frø. Det er kun ca. halvdelen af frøene der spirer.
Fra hvert frø, der spirer, kommer der en ny plante med sine helt egne egenskaber, præcis som i dyreverdenen.

Det man håber på er, at en af disse nye planter måske har en ny form, duft, blomsterfarve og/eller bedre modstandsdygtighed overfor sygdomme.
Udsås der årligt f.eks. 100.000 frø, spirer ca. halvdelen, og ud af disse synes måske 1500 interessante. Efter udplantning i marken vil der efter andet år kun være 25 tilbage som måske kan blive til noget. Det ender måske med 10, måske kun en.

Efter 6-7 års prøvetid kan en rose måske navngives og komme i handlen.

 

Formering ved okulation

For sikre at de ønskede egenskaber fra en rose kan bevares, sker opformeringen ved vegetativ formering. Ved okulation tages en knop fra den ønskede rose med de vækstegenskaber, blomsterform, blomsterfarve, duft, sundhedsegenskaber etc. som ønskes videreført. Denne knop kaldes også for et øje og sidder lige over hver bladstilk på en rosengren.

Den sættes ind i et T-snit på rodhalsen af en grundstamme (frøformeret rose).

Dette gøres i august måned.

Når det bliver forår klippes toppen af grundstammen. Herefter vil øjet i grundstammen bryde frem.

Det nye skud knibes (topskuddet fjernes) og rosen vil forgrene sig, således at busken har mange grene fra jorden, når rosen sælges til efteråret.
Grundstammen, roden som den ønskede rose (også kaldet den ægte rose) anbringes på, kommer fra hyben. Frøene sås om foråret, spirer og bliver til planter der om efteråret graves op og sorteres i forskellige rodhalstykkelser.

Om foråret plantes de ud i rækker på planteskolen, og til august sker okulationen, som kan være et øje der kommer fra en rose, som er en ny sort fra en rosenforædler.
Som det fremgår, er en rose ikke hurtig at producere.

 

 

Formering med stiklinger

Stiklingeformering er den metode der anvendes til produktion af potteroser. Disse produceres i væksthus med passende varme og fugtighed.

Her tages en gren fra en rose, den klippes i små stykker, og der placeres f.eks. 3 stiklinger i en potte. I løbet af nogle måneder vil denne potterose være klar til salg med blomst.
Som haveejer kan man eksperimentere med at lave roser af stiklinger.

Det gøres ved at man i juni - juli måned fra sunde roser klipper stiklinger der har en længde af 3 knopper. Det øverste blad skal blive siddende (som safttrækker), medens de 2 nederste blade fjernes.

Denne stikling placeres i en potte så kun knoppen med bladet er over jorden.
Der bruges en jordblanding af 2 dele beriget spagnum til en del sand, materialet skal være fugtigt. Jordblandingen kan fyldes i potter eller kasser.

Stiklingerne skal have høj temperatur og luftfugtighed. Derfor placeres mælkehvid plast over planterne, så de står i et "lille væksthus". Efter 8-14 dage slår de rod.
Det lyder dejligt nemt, og det er det også, men vær forberedt på at vinterhårdførheden er begrænset.

Det er sjovt at lave planter, men det store rosenbed vil ikke kunne fremstilles med stiklingeformerede roser.
Hvis roser, formeret ved stiklinger var fuldt hårdføre, ville man ikke anvende den omkostningskrævende okulationsmetode.

Måske i fremtiden kan man ved forædling nå frem til roser, der er vinterhårdføre ved stiklingeformering, men ind til videre vil roser blive produceret ved okulation på produktionsplanteskolernes marker.

 

Rosenparker

Rundt omkring i Europa er der rosenparken eller rosarier, hvor det er muligt at få et godt indblik i hvordan roserne trives, og man kan se hvilke muligheder der er. Juli og august er gode månederne til at bedømme rosernes form, farve, duft og løv.

I rosenparkerne dyrkes roserne uden sprøjtemidler. Det giver den besøgende god mulighed for at vurdere rosernes sundhed.

Den største rosenpark her i landet er placeret i Valbyparken, København.

Den blev omlagt i 1999 og der er ca. 12.000 roser i et cirkelrundt haverum, dækkende 1,5 ha. Der er et stort sortiment fra flere europæiske forædlere.

For at forstærke blomsteroplevelsen danner stauder bund under roserne, og dermed pirres flere af vore sanser.

 

 

 

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk