Havens planter
Erantis, Iris og vintergæk

 

10vinter159

Engang imellem kan man filosofere over hvilke navne vi kender planterne under.

De botaniske navne Eranthis og Iris kender og bruger vi alle, medens de danske navne vinterblomme for Eranthis og vår-iris for Iris ikke er kendt af og ej heller brugt af mange. Lige modsat er det med vintergæk, her bruger vi alle det danske navn vintergæk, medens det botaniske Galanthus kun bruges af fagfolk.

 

Eranthis er den gule bund

Eranthis er græsk og betyder forårsblomst. En forårsbebuder, som syntes helt naturligt forekommende her i landet, men som stammer fra landene omkring Middelhavet. Den gule Eranthis som vi dyrker i haven stammer fra de sydeuropæiske bjergegne og har efterhånden bredt sig over hele Europa.
Under jorden har Eranthis en kroget, sortbrun knold, som kan være vanskelig at finde, når først bladene er nedvisnede. Fra knolden kommer der tidligt forår grønne stængler op i 5-10 cm højde hvorpå blomsterne sidder.
Blomsten: Yderst og nederst sidder en grøn ring af indskårne højblade. Herefter kommer de gule bægerblade, som giver planten den karakteristiske gule forårsbebuders farve. Kronbladene er meget små og sidder samlet som en slags rør inde omkring støvdragerne. I de små rørformede kronblade er der en slags honninggemmer, som insekter og de flyvende bier besøger med glæde.
Bladene: Efter blomstringen kommer stænglerne frem i 5-15 cm højde med frodige grønne blade. Bladene skal have lov til at nedvisne totalt, inden de eventuelt fjernes fra jordens overflade. For alle knolde og løg er nedvisningsperioden vigtig for at der kan kommer blomster det efterfølgende år. I nedvisningens perioden går næring ned til knolde og løg, derved bliver de i stand til at blomstre næste år.

 

Formering sker ved frø

Frø dannes i store mængder. For at få flere erantisknolde er det vigtigt at blomsterne ikke fjernes efter blomstringen, men får lov til at sidde indtil frøene er modne. Herefter smides frøene og der vil fremkomme nye planter. Man kan plukke frøene og fordele dem ovenpå jorden, hvor man ønsker der skal vokse Eranthis. Kan også sås i potter og misbænk. Når frøene spirer kommer der først 2 kimblade fra en lille fortykkelse nede i jorden, forstadiet til den senere knold. De første 3-4 år sætter den nye plante kun grønne blade, først herefter kommer de gule blomster.
Eranthis kan næsten gro i alle slags jord men de foretrækker en dyb, muldet bladjord. Om efteråret vil et jorddække gavne. Derfor er Eranthis god i busketter, hvor efterårsløvet rives ind.

 

Vintergæk kommer først

Den tidligste af vore løgplanter, skarpt forfulgt af Eranthis. Det botaniske navn er Galanthus, kommer fra græsk og består af ordene gala, der betyder mælk og anthos blomst. Hører til narcisfamilien, ligesom påske- og pinseliljer.
Vintergækken kommer fra den nære orient og har gennem århundreder forvildet sig. Her i landet blomstrer de først i februar-marts, medens de i Sydeuropa blomstrer fra oktober til april.
Vintergæk er et løg. Blomsten sidder på en ca. 10 cm høj stilk. Ser man nærmere på blomsten har den 6 blosterblade i 2 kranse. De inderste er små med grønne tegninger, som er duftmærker, der udsender en duft, der gerne skulle lokke insekter til. Det er vigtigt for bestøvningen.

 

Hvor vil de gro

Vintergækken er fuldt hårdfør og gror overalt, dog er en humusrig bladjord helt ideel. Netop det med bladjord er nemt at efterleve i haverne, hvor løvet blot skal have lov til at blive liggende på jorden fra efteråret. Blade bliver til næringsgivende humus og skal blive i havens bede. Vintergæk er en af de få løgvækster der kan trives på en fugtig bund. En svagt sur jord generer den ikke. Ved svagt sur jord forstås, at reaktionstallet (jordens indhold af kalk) er lavt, omkring pH 5-6.
Formering: Den nemmeste måde at formere vintergækker på er ved at grave en blok vintergækker op og dele den ud i de enkelte løg. Vintergækker formerer sig ved sideløg, og derved bliver blokkene større og større. Omplantning er ikke nødvendig, men hvis det ønskes, skal det foregå efter afblomstringen.
Frøformering er også en mulighed. Frøene sås på et skyggefuldt sted. Det varer også for vintergækkens vedkommende 4 år før de såede frø bliver til planter, som kan blomstre.
Drivning indendørs: Løg af vintergæk kan drives frem til blomstring. Blokke graves op, efter de er kommet op af jorden og pottes. De kan tages ind i stuen, jorden skal hele tiden holdes fugtig, ikke våd. Efter blomstringen plantes løgene tilbage i haven.
En anden mulighed er i august-september at grave løgene op og potte dem. Det kræver at man om foråret i forbindelse med blomstringen markerer stedet hvor vintergækkerne er placeret, for at kunne finde dem. Efter potningen graves potterne ned i jorden et skyggefuldt sted (f.eks. nordsiden af huset). Dækkes med et lag grus på nogle centimeter. Ved årsskiftet kan potterne tagets indendørs. De drives frem ved en temperatur på 8-10 °C.

 

Vår-iris

10iris160Hører også med til forårsbebuderne, da den blomstrer i februar-marts. Vår-iris hører til Iris Reticulata gruppen. Arten Iris reticulata kommer fra Mellemøstens småkrat og kultiverede marker. Det er denne art, der er bedst kendt og har givet navn til gruppen. Blomsterfarven er lyseblå.
Blomsterne er duftende og som for alle Iris er det humlebier der sørger for bestøvning. Dog er det sjældent at der opstår en bestøvning ved de forårsblomstrende sorter. Derfor består formeringen i deling af knoldene.
De løglignende knolde kan købes i forretninger.
Vår-iris skal plantes således at de står tørt, gerne så solen kan bage på jorden. Hvis de ikke står tørt ender det kun med blade og ingen blomster. Udmærket at placere knoldene på hævet bed (højbede).
Er man bange for at nedbøren om sommeren skal ødelægge dem, kan knoldene graves op lige efter afblomstringen, når bladene er visnet helt ned. Opbevares tørt indtil efteråret. I oktober kan de lægges igen, på det tidspunkt hvor løg og knolde lægges. En ide er at lægge lidt grus i bundens af hullet inden knolden lægges, det sikrer dræn, så knolden ikke ligger og rådner.
Der skal gøres opmærksom på at bunddække kan de ikke lide.
Blot de har fået en tør placering, er de nemme at dyrke og vil komme år efter år.
Der er mange sorter med mange blomsterfarver lige fra lyseblåt, violet til mørkeblåt og på kronbladene er der pletter, som alt efter sort kan være hvid, gul til orange.
Det tidlige forår har farver i hvidt, gult og blåt. De røde blomsterfarver kommer først senere og det er især når tulipanerne blomstrer, at der bliver mange røde nuancer.
Jann Poulsen, Havebladet 1/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk