Havens planter
Kødbær (Sarcococca)

16 Sarcocca hookeriana var. humilis 1

Lavtvoksende, tætgrenet busk som bliver 30- 50 cm høj.

Busken har underjordiske udløbere. Grenene er grønne. Bladene er stedsegrønne og dekorative. De er elliptiske, skinnende, mørkegrønne og har en længde på 3,5 til 7 cm. Blomsterne er enbo – han- og hunblomster på samme plante, de sidder i stande med hunblomsterne nederst. Hanblomsterne har lysrosa støvknapper. Blomsten er hvidlig og mangler kronblade men har 4-6 bægerblade og 4-6 hvide støvdragere. Blomsterne har en stærk duft og blomstrer i januar- marts.
Frugten er en kødet stenfrugt. De er ægformede, sorte og dækket af en purpuragtig dug.
Plantes i en humusrig, fugtig jord, gerne iblandet spagnum. Plantes i halv til hel skygge. Klarer sig kun i sol, hvis der er fugtighed til stede.
Formering sker ved deling. Kan graves op og med de underjordiske udløbere kan der nemt findes nye planter. Frøene kan sås. Stiklingerformering i juli-august.
Kødbær (Sarcococca hookeriana var. humilis) hører til buksbomfamilien (Buxaceae) og kommer fra sydøstasien.
Jann Poulsen, Havebladet 4/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk