Havens planter
Prøv prydgræsser

18 19 IMG 8275

Det er flot med en ”fodpose” af stauder omkring en stor prydgræs. Her er det den klassiske sensommerstaude Rudbeckia ‘Goldsturm’.

 

18 19 grasser1Star, Carex, er en halvgræs, og der findes rigtig mange gode sorter til haven. ‘Vulkan’ har smukke, bronzefarvede nuancer, der forstærkes, når efterårslyset skinner i bladene. Her får den flot modspil af den lave, grå japanmalurt, Artemisia schmidtiana ‘Nana’.

 

Prydgræsser er nemme planter, der forlænger sæsonen. De fås i flere forskellige farver og størrelser, og de går godt i spænd med mange forskellige planter. Prydgræsserne er meget populære i vores nabolande som Tyskland og Holland. De har også fået meget omtale herhjemme, men de er ikke for alvor slået igennem i de private haver. Måske fordi mange er usikre på, hvordan de skal bruges i haven, men nok også fordi mange mener, at de simpelthen mangler farver og blomster. Blomster får de godt nok, men de er hverken store eller farverige. Græsserne har dog mange andre kvaliteter, og takket være deres elegante, lancetformede blade og graciøse blomsteraks kan de både stå som havens midtpunkt og samtidig være en smuk og levende baggrund for andre planter. Selv om prydgræssernes blomster mangler kulør, er de alligevel fulde af farver. Med grønne, gule, røde og blålige blade er der gode muligheder for at skabe et flot farvespil i haven. Enkelte græsser har striber og mange får også store elegante blomsteraks hen på sensommeren.

 

Mange anvendelsesmuligheder

 

Der findes prydgræsser i alle størrelser. De laveste kan bruges som bunddække og er også gode sammen med sten. Mellemstore og store prydgræsser (80-200 cm) er flotte i store grupper sammen med stauder. De mandshøje prydgræsser har desuden pondus nok til at stå solitært som blikfang i græsplænen, og de kan endda virke som en lille bambusagtig sommerhæk, når de plantes på række. Du kan også plante græsserne mere spredt og lade dem flette sig ind mellem andre halvhøje stauder, så der bliver en mere løssluppet prærieagtig stemning.

 

Nemme planter

 

18 19 grasserPrydgræsserne kan bruges til at lave en frodig, lidt vild beplantning, der ikke kræver det store tilsyn. Imellem græsserne kan du plante blomstrene stauder og buske for at give lidt ekstra farve til haven. Stor pibegræs Molinia arundinacea ‘Transparent’ også kaldet blåtop skyder frem med næsten gennemsigtige toppe. Her står den som baggrund og danner et let slør bagved kæmpejernurt.

 

Prydgræsserne er blandt havens nemmeste planter. De skal ikke bindes op eller pilles for visne blomster. Der komme sjældent ukrudt mellem de tætte græstuer, og de fleste græsser er kompakte og breder sig kun meget langsomt i haven. De får ingen sygdomme, og de har en stor prydværdi over en lang periode fra sent forår og til et godt stykke hen på vinteren. Blade og blomsteraks er specielt flotte med rimfrost eller sne. Når de begynder at falde sammen i løbet af det tidlige forår, er det på tide at klippe dem helt tilbage, men det er også det eneste arbejde, du behøver at have med græsserne. Herefter er de klar til at begynde på en ny sæson. Helt unge planter skal måske vandes og gødes i starten, men herefter klarer de sig selv. De er dejligt fri for at blive angrebet af dræbersnegle og de står heller ikke på rådyrenes madplan.

 

Giv modspil med stauder

 

18 19 morninglight‘Morning Light’ har hvide striber på langs af bladene, som giver en ekstra lethed til planten. Den går fint i spænd med den hvide stjerneskærm, der bærer de yndefulde blomster på lange bladløse stængler.

 

Nogle græsser er tætte og kompakte, og andre er yndefulde og næsten gennemsigtige. Takket være græssernes gennemsigtige karakter, kan du skabe spænding i haven. Ved at plante høje græsser foran lavere planter, kan haven ikke overskues på én gang. Det skaber lidt mystik og nysgerrighed for, hvad der gemmer sig bag i haven. Prydgræsserne skal dog have lidt modspil af blomster for rigtigt at komme til deres ret. Især blomster på lange, bladløse stængler fungerer fint sammen med prydgræssernes løv. Blandt mange gode stauder er stjerneskærm og kvæsurt foruden den høje kæmpejernurt, der synes som skabt til formålet. Denne er dog som regel etårig, men selvsår sig villigt i haven. Stauder med græsagtige blade som iris og dagliljer trives også fint i samspil med græsserne og lave, kompakte og pudeformede stauder som løvefod og Hosta skaber fint modspil under de elegante græsser.

 

Suppler med forårsløg

 

Hvis du har mange prydgræsser i haven, kan den godt virke lidt død i marts-april, lige når græsserne er klippet ned og inden de begynder at vokse. Her kan du til gengæld supplere med forårsløg. Fordelen er, at græsserne hurtigt kommer op og dækker løgenes visne blade, så de ikke skæmmer bedet. Men du kan selvfølgelig også plante tidlige stauder som påskeklokker, vortemælk og kærmindesøster eller stedsegrønne planter som buksbom og taks.

 

Lav dine egne planter

 

Græsser kan være dyre i indkøb, men har du blot en enkel prydgræs, vil du kunne dele den til flere eksemplarer i løbet af få år. Du kan grave græsserne op i foråret eller i sensommeren og dele dem i mindre stykker, som du planter med lidt større afstand end de stod før. På den måde får du endnu hurtigere dækket jorden, så ukrudtet ikke har en chance for at komme op. Der er også mange græsser, der kan formeres fra frø. Frøene er bitte små, men græsfrø spirer som bekendt som ukrudt, så det er nemt at få masser af nye planter ad den vej.

 

Græs til skyggen

 

De fleste græsser trives fint i fuld sol og under ret tørre forhold. Har du et mere fugtigt område i halvskygge, kan du prøve med star (Carex), som er en halvgræs, der trives fint i denne del af haven.


Nem tilbageklipning

 

18 19 festucaBlå bjørnegræs, Festuca glauca, står som et kompakt blågrønt pindsvin året rundt. Men i højsommeren overrasker den med fjerlette blomsteraks, der bliver næsten selvlysende i modlys. Den lave, stedsegrønne plante trives på en tør jord. Den er tæt og kompakt og breder sig kun langsomt.

 

I foråret, når græsserne klippes tilbage, er det besværligt at samle alle de afklippede strå sammen bagefter. Det går meget lettere, hvis du binder græstoppen sammen med en snor, inden du klipper den af. Så har du færdige ”fugleneg” lige til at samle op.

 

Græsser som bunddække

 

De lave græsser kan bruges til at dække jorden mellem høje græsser og stauder. Her er det en fordel at bruge græsser, der vokser kraftigt. Det kan fx være den stedsegrønne star Carex morrowi ‘Ice Dance’, der har hvide striber på bladene. De sættes i en afstand, der ca. svarer til græssernes højde. Lave prydgræsser som blåsvingel sættes med en afstand på 25-30 cm.

 

Dansk græs-specialist

 

Overdams planteskole nord for København er specialist i græsser. Her findes over 150 forskellige græsarter og de har endda udviklet egne sorter, der sælges i hele verden, f.eks. Calmagrostis ‘Overdam’, en brogetbladet rørhvene, der er meget efterspurgt i USA. Se mere på overdam.dk
Frank Kirkegaard Hansen, Havebladet 4/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk