Havens planter
Kyskhedstræ

16 Jann Vitex agnus castus kyskhedstræ 0

Kyskhedstræ hører til jernurtfamilien (Verbenaceae)

En prydbusk der kan blive op til 3 meter høj, med firkantede, gråfiltede skud. Bladene er fingrede med 5-7 lancetformede, 5-10 cm lange småblade. Bladranden er hel eller med få grove tænder. Bladundersiden er gråfiltet. Blomsterne er duftende og samlet i toppe der er 10-15 cm lange, sammensat af tætte kvaste. Blomsterfarven er lysviolet. Frugten er kuglerund, 3-4 mm i diameter, frøene indeholder en æterisk olie, munkepeberolie. De pulveriserede frø har været brugt til erstatning for peber. Fra oltiden er busken betragtet som sindsbilledet på kyskhed og frøene har været brugt til at hæmme sexuallysten.
Både skud og grene er meget bøjelige og seje og anvendes til fletværk. Gnides der på grenene mærkes en skarp, krydret lugt.
Planten passer fint ind i tørkeprægede beplantninger og vokser bedst i solen. Stiller ikke store krav til jorden.
Formeres ved aflægning, urteagtige stiklinger og ved frø.
Jann Poulsen, Havebladet 4/2014

Søg i Havehjørnet


Havehjørnet OBS!

 

Find artkler

 

Vælg det emne du er interesseret i eller brug søgefunktionen. Søgefunktionen finder du herover, emnerne finder du øverst til venstre i vinduet.

 

Har du spørgsmål om planter?

 

Er der noget, du gerne vil vide om planter, så skriv til Grethe Bjerregaard.Du kan normalt forvente svar i løbet af en uge når du bruger denne adresse: gb@kolonihave.dk